Alle borgere skal spare op til deres pension. Begrebet kalder vi obligatorisk pensionsordning. Hvis du er tjenestemand, så er den del af din løn der stammer fra tjenestemandsløn ikke omfattet af pensionspligten. Alle andre skattepligtige indtægter du har, er omfattet. Det gælder også de dele af din løn som er ud over den del af din løn som danner grundlag for beregning af din tjenestemandspension. Fx er overarbejdstillæg, aften og nattillæg, bonus ikke i alle tilfælde en del at tjenestemandsindkomsten. Det kan også være indkomster fra bijob.
Skattestyrelsen modtager hvert år oplysninger fra arbejdsgiverne om hvilken del af lønnen der er grundlag for beregning af tjenestemandspensionen, og hvilken del der ikke er. De oplysninger der ligger til grund for, at Skattestyrelsen i visse tilfælde minder tjenestemænd om deres pensionsopsparingspligt, er således leveret af arbejdsgiverne.
Du har som tjenestemand pligt til at dokumentere at der er indbetalt pension af dine øvrige indkomster. Din arbejdsgiver og dit pensionsselskab vil ofte have de oplysninger du skal bruge.
Dokumentationen kan sendes via borgerportalen Sullissivik.gl