airplanebooksbriefcase business cogs cross election entertainment fish house law lockmedicalpeopleselfservices socialtax

Obligatorisk pension

1. januar 2018 trådte Inatsisartutlov nr. 21 af 28. november 2016 om obligatorisk pensionsordning i kraft. Loven blev i 2019 ændret til Inatsisartutlov nr. 16 af 12. juni 2019 om ændring af Inatsisartutlov om obligatotorisk pensionsordning (Sproglig ændring af Inatsisartutlovens grønlandske titel, undtagelse til opsparingsgrundlaget for borgmestervederlag). 

Personer, der er fyldt 18 år og er fuld skattepligtige til Grønland, skal ifølge loven begynde at indbetale til en pensionsordning indtil sin pensionsalder. Indbetalingen vil bestå af en procentsats af det årlige opsparingsgrundlag, som er den samlede A og B indkomst.

Der er undtagelser i loven. Hvis opsparingsgrundlaget er 100.000,- kr. eller mindre, skal der ikke betales til obligatorisk pension. Derudover er ydelser til tjenestemand-, førtids- og alderspension, hjælp til personer med vidtgående handicap, børnetilskud, hjælp til børn og unge, offentlig hjælp, boligsikring samt uddannelsesstøtte undtaget for at indgå i opsparingsgrundlaget.

De enkelte afsnits i Informationsmaterialet kan også læses i links på venstre.
Obligatorisk pensionsordning
Fra 1. januar 2018 indføres en lov om obligatoriske pensionsordning i Grønland. Denne ordning pålægger alle borgere mellem 18 år og opnået pensionsalder (pr. oktober 2017 er det 66 år) med fuld skattepligt til Grønland at indbetale til en pensionsordning.

Indbetalingen består af en procentsats af det årlige opsparingsgrundlag, hvis opsparingsgrundlaget kan opgøres til mere end 100.000 kr. På denne side finder De informationer om, hvad loven om obligatorisk pension betyder for Dem, og hvad De skal gøre for at overholde den. Læs loven her.

Hvis De ikke selv indbetaler til en pensionsordning i overensstemmelse med loven om obligatorisk pensionsordning, vil Skattestyrelsen udstede nyt skattekort, hvor de manglende indbetalinger vil blive opkrævet som et tillæg til trækprocenten. Hvis Skattestyrelsen er bekendt med, at De har en eksisterende brugbar pensionsordning, overfører Skattestyrelsen de opkrævede beløb til denne ordning. Er Skattestyrelsen ikke bekendt med en sådan ordning, opretter Skattestyrelsen en ny Obligatorisk Pension i Deres navn.
Indbetalingssatser og opsparingsgrundlag
De skal indbetale til en pensionsopsparing ud fra en fast procentdel af Deres opsparingsgrundlag. Opsparingsgrundlaget udgøres af Deres samlede A og B indkomst. Hvis Deres arbejdsgivers indbetaler til Deres  pensionsordning, skal dette beløb tælles med i opsparingsgrundlaget.

Afhængigt af om De er lønmodtager eller selvstændigt erhvervsdrivende, skal De indbetale forskellige indbetalingssatser. For både lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende stiger indbetalingssatsen med en 1 % hvert år.

Derudover afhænger indbetalingssatsen af størrelsen af opsparingsgrundlaget. Der skelnes mellem 3 grupper:
1. Opsparingsgrundlag på 150.000 kr. eller mere
2. Opsparingsgrundlag mellem 100.000 kr. og 150.000 kr.
3. Opsparingsgrundlag på 100.000 kr. eller mindre

Hvis Deres opsparingsgrundlag er 100.000 kr. eller mindre, skal De ikke betale til obligatorisk pension.

Nedenfor kan De se en oversigt for satserne for de 2 øvrige grupper af opsparingsgrundlag.

Årlige indbetalingssatser, hvis opsparingsgrundlaget er 150.000 kr. eller mere

År

Lønmodtagere

Selvstændigt erhvervsdrivende

2018

4%

2%

2019

5%

3%

2020

6%

4%

2021

7%

5%

2022

8%

6%

2023

9%

6%

2024

10%

6%


Hvis Deres opsparingsgrundlag er over 100.000 kr., men under 150.000 kr., skal De ikke indbetale den fulde indbetalingssats til Deres pensionsordning. I stedet skal De indbetale en sats, der hæves lineært fra 0 procent af satsen for personer, hvis opsparingsgrundlag udgør 100.000 kr. til 100 procent af satsen for personer, hvis opsparingsgrundlag udgør 150.000 kr. Nedenfor kan De se et regneeksempel på et opsparingsgrundlag på 125.000. kr. Bemærk at der er forskel på, om du er selvstændig erhvervsdrivende eller ikke.

Årlige indbetalingssatser, hvis opsparingsgrundlaget er 125.000 kr.

År

Lønmodtagere

Indbetalingssats

2018

4 % x (125.000 – 100.000) / (150.000 – 100.000))=

2 %

2019

5 % x (125.000 – 100.000) / (150.000 – 100.000))=

2,5 %

2020

6 % x (125.000 – 100.000) / (150.000 – 100.000))=

3 %

2021

7 % x (125.000 – 100.000) / (150.000 – 100.000))=

3,5 %

2022

8 % x (125.000 – 100.000) / (150.000 – 100.000))=

4 %

2023

9 % x (125.000 – 100.000) / (150.000 – 100.000))=

4,5 %

2024

10 % x (125.000 – 100.000) / (150.000 – 100.000))=

5 %



Årlige indbetalingssatser, hvis opsparingsgrundlaget er 125.000 kr.

År

Selvstændigt erhvervsdrivende

Indbetalingssats

2018

2 % x (125.000 – 100.000) / (150.000 – 100.000))=

1 %

2019

3 % x (125.000 – 100.000) / (150.000 – 100.000))=

1,5 %

2020

4 % x (125.000 – 100.000) / (150.000 – 100.000))=

2 %

2021

5 % x (125.000 – 100.000) / (150.000 – 100.000))=

2,5 %

2022

6 % x (125.000 – 100.000) / (150.000 – 100.000))=

3 %



Indbetalingssatser når opsparingsgrundlaget både består af lønindtægter og overskud fra selvstændig virksomhed.
Hvis Deres opsparingsgrundlag er over 100.000 kr., og består af både lønindtægter og overskud fra egen virksomhed, skal De indbetale for hver andel for sig. Det vil sige:
• Satsen for lønmodtagere/privat for den del af opsparingsgrundlaget, som stammer fra lønindtægten.
• Satsen for selvstændigt erhvervsdrivende for den del af opsparingsgrundlaget, der stammer fra skattepligtigt overskud af egen virksomhed.

Indkomster som ikke indgår i opsparingsgrundlaget
Der er en række ydelser som, der ses bort fra ved opgørelsen af opsparingsgrundlaget. Ved beregning af opsparingsgrundlaget ses der bort fra ydelser udbetalt i henhold til:

1) Landstingslov om Grønlands Hjemmestyres og kommunernes tjenestemænd i Grønland,
2) Landstingslov om tjenestemænd ansat ved Landstingets institutioner,
3) Lov om statens tjenestemænd i Grønland
4) Landstingsforordning om hjælp til personer med vidtgående handicap,
5) Inatsisartutlov om børnetilskud,
6) Landstingsforordning om hjælp til børn og unge,
7) Landstingsforordning om offentlig hjælp,
8) Inatsisartutlov om alderspension,
9) Inatsisartutlov om førtidspension,
10) Inatsisartutlov om boligsikring i lejeboliger, og
11) Inatsisartutlov om uddannelsesstøtte.

Ved beregning af opsparingsgrundlaget ses der også bort fra:
1) underholdsbidrag, der påhviler en persons forældre eller det offentlige, og
2) andre pensionsudbetalinger end de, som er omfattet af Inatsisartutlov om alderspension.

Det vil sige, at eksempelvis følgende ydelser vil være undtaget for at indgå i opsparingsgrundlaget:
Tjenestemands-, førtids- og alderspension (kaldes også for folkepension), uddannelsesstøtte, børnetilskud, boligsikring, offentlig hjælp og hjælp til børn og unge og tilskud til dækning af merudgifter for personer med vidtgående handicap.

Eksemplerne er ikke udtømmende.
Arbejdsgiveradministreret pensionsordning
Når det er arbejdsgiveradministreret pensionsordning, skal borgeren selv være opmærksom på, at pensionsordningen lever op til kravene i loven om obligatorisk pension, dvs. at 4 % satsen skal indbetales af hele A og B-indkomsten og ikke kun af grundlønnen.

Eksempel på f. eks. en faglært, hvor kravene ikke bliver opfyldt:

Overenskomstmæssigt (aftalt) pensionsbidrag 8,9 % af grundløn
Grundløn (pensionsgivende)                                           Kr. 101,- pr. time
Akkord / overskud (ikke pensionsgivende)                      Kr. 250,- pr. time
Timeløn i alt                                                                     Kr. 351,- pr. time

Overenskomstmæssigt pensionsbidrag 8,9 % x kr. 101,- = kr. 8,99
Lovpligtigt bidrag (2018) 4 % x kr. 351,- =                       Kr. 14,04

Manglende pension pr. time kr. 5,05 i forhold til Lov om obligatorisk pension.

Borgeren skal selv være opmærksom på dette og selv sørge for, at få indbetalt det manglende beløb.
Obligatorisk Pension
Normalt vil De ved oprettelse af en pensionsordning modtage rådgivning fra pensionsudbyderen, så Deres pensionsordning bliver ”skræddersyet” til netop Dem og Deres families behov. Det betyder, at der i pensionsordningen kan indgå forskellige forsikringsdækninger, der sikrer Dem og Deres familie i forskellige situationer.

Obligatorisk Pension er ikke skræddersyet. I stedet er der tale om én standardordning med følgende elementer:

• Livsvarig Livrente
• Reservesikring
• Garanti i 10 år

Med Obligatorisk Pension opspares på en Livsvarig Livrente i perioden fra indtegningstidspunktet til forsikringstagers pensionsalder. Livsvarig Livrente er en livsbetinget ydelse. Det betyder, at hvis forsikringstager afgår ved døden inden pensionstidspunktet, så bortfalder ydelsen og ”opsparingen” er væk. For at imødegå dette tegner man også en Reservesikring. En Reservesikring er egentlig en dødsdækning, der købes løbende i opsparingsperioden, således at der altid er en dødsdækning af samme størrelse som den aktuelle reserve (værdi) af forsikringen. På denne måde sikres, at der ved forsikringstagers død i opsparingsperioden, altid vil komme en forsikringsdækning til udbetaling. Udbetalingen svarer til forsikringens opsparede værdi. Udbetalingen er skattepligtig.

Når forsikringstageren når sin pensionsalder, starter udbetalingen af den Livsvarige Livrente med månedlige beløb. Dør forsikringstager inden 10 år efter påbegyndelsen af pensionsudbetalingerne, vil garantien sikre, at udbetalingerne forsætter til forsikringstagerens efterladte indtil garantiperioden på 10 år fra pensioneringstidspunktet er gået. Herefter stopper udbetalingen. Dør forsikringstager efter garantiperiodens udløb, stopper udbetalingerne ved forsikringstagers død.

En pensionsordning, som De selv opretter hos en pensionsudbyder, kan skræddersyes til netop Deres behov. De kan derfor opnå andre eller flere fordele, hvis De selv opretter en pensionsordning i stedet for Obligatorisk Pension.
Ofte stillede spørgsmål
Hvorfor skal jeg have en pensionsopsparing?
Ordningen er indført for at sikre en bedre levestandard for Grønlands borgere, når de går på pension.
Obligatorisk pensionsordning skal være med til at udjævne den enkeltes forbrugsmuligheder mest muligt over et livsforløb og dermed forbedre fremtidens pensionisters levestandard og samtidig understøtte en holdbar offentlig økonomi på længere sigt.

Skal jeg blive ved med at betale til en pensionsordning?
Ja, Du skal indbetale indtil din pensionsalder (pr. oktober 2017 er det 66 år).
Der er dog intet krav om, De skal blive ved med at indbetale til en pensionsordning oprettet af Skattestyrelsen. De vil altid have mulighed for at oprette Deres helt egen pensionsordning hos en anden pensionsudbyder. Dog skal Deres ordning, og det selskab den placeres i, opfylde lovens krav.
De kan selv vælge, hvor De vil indbetale til. Dog skal Deres pensionsordning være placeret i en pensionskasse, forsikringsvirksomhed eller et livs- eller pensionsforsikringsselskab, der har Finanstilsynets tilladelse til at drive forsikringsvirksomhed. Dette kan være uden for Grønland. Deres pensionsordning kan også placeres i et pengeinstitut, hvis pengeinstituttet har fast hjemsted eller fast driftssted i Grønland.

Er tjenestemandspensioner også omfattet af reglen om obligatorisk pensionsordning?
De er ikke omfattet af kravet om at indbetale til den obligatoriske pensionsordning, hvis De i forvejen har en tjenestemandspension. Modtager De allerede udbetalinger fra Deres tjenestemandspension, vil udbetalingen heller ikke indgå i beregningen af opsparingsgrundlaget for den obligatoriske pensionsordning. Vær dog opmærksom på, at De vil have pligt til at indbetale til en pensionsordning, hvis:
• De fortsat er i beskæftigelse, og derved har anden indtægt, der beløber sig til over 100.000 kr.
• Eller hvis De driver selvstændig virksomhed med et skattepligtigt overskud på over 100.000 kr.

Er jeg omfattet af kravet om at oprette en ny pensionsordning, hvis jeg allerede indbetaler til en pensionsordning?
Loven om obligatorisk pensionsordning forpligter Dem ikke til at oprette en ny pensionsordning hos en bestemt udbyder. De kan derfor fortsat indbetale til Deres nuværende pensionsordning, som De altid har gjort. De skal dog være opmærksom på at Deres indbetalinger til Deres nuværende pensionsordning fremover skal leve op til lovens indbetalingssatser.

Kan jeg opfylde kravet om obligatorisk pensionsordning med indbetalinger til en pensionsordning udenfor Grønland?
Ja, hvis Deres pensionsordning er placeret i en pensionskasse eller et livs- og/eller pensionsforsikringsselskab, der har Finanstilsynets tilladelse til at drive forsikringsvirksomhed, så kan De opfylde lovens krav ved indbetaling til sådan en ordning.
De kan derimod ikke indbetale til en pensionsordning udenfor Grønland, hvis ordningen er placeret i et pengeinstitut.

Hvad menes der med fradrag, og kan jeg få det?
Hvis De indbetaler til en pensionsordning, der er placeret i Grønland, vil De typisk have fradrags-/bortseelsesret for pensionsindbetalingerne.
Ved pensionsordninger, De selv har oprettet som privatperson, består skattefriheden i, at De har fradragsret for indbetalingerne. Det betyder, at De kan trække indbetalingerne fra, når De skal opgøre Deres skattepligtige indkomst. De skal være opmærksom på, at fradraget for disse indbetalinger er et ligningsmæssigt fradrag og indgår sammen med Deres øvrige ligningsmæssige fradrag, når De skal vurdere, om De vil anvende standardfradraget eller den faktiske sum af Deres ligningsmæssige fradrag.
Ved pensionsordninger, som er oprettet til Dem som led i et ansættelsesforhold, består skattefriheden i, at De har bortseelsesret for indbetalingerne. Det betyder, at De kan se bort fra indbetalingerne, når De skal opgøre Deres skattepligtige indkomst. Det gælder både arbejdsgivers og Deres egne bidrag til pensionsordningen.

Har jeg mulighed for selv at indbetale manglende beløb, inden Skattestyrelsen opretter Obligatorisk Pension til mig?
Ja, det har De. Fra 2019 vil Skattestyrelsen hvert år inden den 31. august foretage en opgørelse over pensionsbidragene i det foregående indkomstår. De vil derefter blive anmodet om at indbetale det manglende beløb. De skal have betalt differencen indenfor 4 uger.

Hvor meget forhøjes min trækprocent, hvis jeg ikke overholder indbetalingskravene?
Deres trækprocent forhøjes med en procentsats, der svarer til de gældende indbetalingssatser i det år, hvor forhøjelsen sker. Det vil sige at trækprocenten for fx en lønmodtager i 2019 kan forhøjes med 5 % og i 2020 med 6 %, hvis lønmodtageren i 2018 ikke har oprettet en pensionsordning, eller hvis indbetalingerne ikke er på niveau med den indbetalingssats, som er gældende for 2018. For selvstændigt erhvervsdrivende gælder, at trækprocenten vil kunne forhøjes med henholdsvis 3 % i 2019 og 4 % i 2020. Eftersom indbetalingssatserne forhøjes med 1 % hvert år mod henholdsvis 2022 for selvstændigt erhvervsdrivende og 2024 for lønmodtagere/private, vil trækprocenten ligeledes blive yderligere forhøjede følgende år, hvis De stadigvæk ikke har oprettet en pensionsordning og fået foretaget tilstrækkelige indbetalinger. Manglende indbetaling til en pensionsordning kan derfor medfører betydelige forhøjelser af Deres trækprocent.

Hvad hvis jeg fraflytter Grønland?
Hvis De fraflytter Grønland, og ikke længere er fuldt skattepligtig til Grønland, så vil De ikke længere være omfattet af loven om obligatorisk pensionsordning. Der er således ikke længere et krav om, at De indbetaler til en pensionsordning.
De indbetalinger, De har foretaget indtil Deres fraflytning, kan De lade blive stående, indtil De skal pensioneres. De kan også vælge at flytte den til en anden pensionsudbyder.
Hvis De vælger at flytte Deres ordning ud af Grønland, skal De være opmærksom på, at De skal betale en afgift til Grønland. Afgiften er 55 %. Før De flytter Deres ordning, bør De også undersøge skattereglerne i det land, som De flytter til.
Ved flytning fra Grønland bør De gøre Dem bekendt med skattereglerne i tilflytningslandet. Grønland har en række dobbeltbeskatningsoverenskomster med andre lande.

Ved flytning til Danmark, se afsnittet om Grønlands dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark.