airplanebooksbriefcase business cogs cross election entertainment fish house law lockmedicalpeopleselfservices socialtax

S6 Anmodning om henstand

 

Henstand med indgivelse af selvangivelsen for indkomståret 2025

Personer, erhvervsdrivende personer og selskaber skal indsende selvangivelse senest 1. maj 2026.

Der vil - i individuelle tilfælde - være mulighed for, efter forvaltningslovens § 16, stk. 5, at ansøge om henstand med indsendelse af selvangivelsen. Af bemærkningerne til forvaltningslovens § 16, stk. 5 fremgår følgende: ”Skatteforvaltningen kan, hvor særlige grunde taler for det, give udsættelse med indgivelsen af selvangivelsen, for såvidt dette er foreneligt med ligningsarbejdets tilrettelæggelse og rettidige færdiggørelse. Ansøgning om udsættelse med indgivelse af selvangivelse skal være begrundet og indgivet senest samme dato, som selvangivelsen skal indsendes jf. stk. 3 og 4.”

Ansøgning om udsættelse med indgivelse af selvangivelsen skal være indgivet senest den 1. maj i ligningsåret. Ansøgningen skal være begrundet i konkrete forhold, eksempelvis at den skattepligtige endnu ikke er i besiddelse af alle oplysninger af relevans for udarbejdelse af selvangivelsen, sygdom eller lignende. Skatteforvaltningen kan afslå at imødekomme en ansøgning om udsættelse med selvangivelsen, såfremt en udsættelse vil forsinke færdiggørelsen af ligningsarbejdet. Se i øvrigt Meddelelse fra Skattestyrelsen nr. 59 af 19. juli 2011 her. 

Henstandsblanket

Nedenstående blanket er en side blanket vedrørende anmodning om henstand. Filen er gemt som PDF-format, du skal derfor hente dokumentet, printe det ud, og manuelt udfylde oplysningerne i dokumentet.

Du kan hente blanketten her.