airplanebooksbriefcase business cogs cross election entertainment fish house law lockmedicalpeopleselfservices socialtax

Alle erhvervsdrivende skal selvangive og indsende regnskaber en gang om året. Alt efter din omsætning, virksomhedsform og branche skal du angive forskellige oplysninger.

Du kan selvangive på følgende måder:

  • Via Sullissivik med MitID
  • Via blanket og medfølgende regnskab til skattestyrelsen på tax@nanoq.gl eller sendt til et af skattestyrelsens borgerservicekontorer.
  • Via Skattestyrelsens tast selv løsning MinSkat som du har adgang til via dette link.

 

Hvis du vil anvende Skattestyrelsens tast selv løsning, skal du bruge den kode, som du har modtaget på den fortrykte selvangivelse udsendt af Skattestyrelsen.

Selvangivelse, krav og frister

Vær opmærksom på fristerne for rettidig indsendelse af selvangivelse. Udgangspunktet er at fristen er 1. maj 2025 for alle skattepligtige personer.

For virksomheder er fristen ligeledes 1. maj 2025, hvis du:

  • selvangiver fysisk via blanket.
  • i et tidligere indkomstår har været skønsmæssigt ansat af din virksomhedsindkomst.

Fristen for selvangivelse er 15. maj 2025, hvis du indberetter digitalt og hvis din indtægt ikke tidligere er skønsmæssigt ansat.

Bemærk: Forkert eller mangelfuld selvangivelse kan medføre skattetillæg.

Hvis du ikke indsender selvangivelse rettidigt eller din selvangivelse er mangelfuld, vil du få et skattetillæg på 200 kr. pr. påbegyndt døgn. For lønmodtagere mv. kan skattetillægget udgøre op til 2.000 kr. og for selvstændigt erhvervsdrivende op til 5.000 kr.

 Selskaber har frist til 15. juni.