airplanebooksbriefcase business cogs cross election entertainment fish house law lockmedicalpeopleselfservices socialtax

FAQ Arbejdsgiverkontrol 

Hvorfor Arbejdsgiverkontrol
For at sikre, at arbejdsgiverne udfører de opgaver, der påhviler dem efter landstingslov om indkomstskat, kan ansatte ved Skattestyrelsen foretage arbejdsgiverkontrol. Jf. Kap. 14 i Skatteforvaltningsloven.
Det kan ske ved henvendelse til arbejdsgiverens forretningsadresse. Regnksabsmaterialet med bilag kan også kræves indsendt til Skattestyrelsen.
Ved arbejdsgiverkontrollen kan foretages eftersyn af alt regnskabsmateriale. Skattekort og andre dokumenter af betydning for kontrollen kan kræves fremlagt.
Den regnskabsmæssige kontrol kan udover en gennemgang af lønningsregnskabet med tilhørende bilag også omfatte arbejdsgiverens øvrige regnskabsmateriale.
Adgangen til eftersyn, fremlæggelse af dokumenter og indsendelse af regnskabsmateriale med bilag kan gennemtvinges ved daglige bøder. Oplysninger til brug for kontrollen kan også indhentes hos lønmodtagerne.
Fra kontor for Kontrol vejledes også til de nye erhvervsdrivende/arbejdsgivere hvad man skal være opmærksom på mht. Skattelovgivningen.

Arbejdsgiverens ansvar og hæftelse

Den indeholdelsespligtige og evt. befuldmægtiget hæfter for betaling af A-skat. Jf. § 93 i Indkomstskatteloven.
Hvis flere virksomheder er registereret under ét (interessentskaber eller lign.), hæfter de solidarisk for betalingen.
Den, der hæfter for betalingen, er desuden ansvarlig for, at angivelsen udfyldes rigtigt og indsendes til tiden.
Ifølge Landstingslov om indkomstskat er den, som undlader at opfylde sin pligt til at indeholde A-skat, eller som foretager skattetrækket med et for lavt beløb, ansvarlig for betaling af manglende beløb, medmindre han godtgør, at han ikke udvist forsømmelighed.
Hvis kravet mod arbejdsgiveren ikke kan opgørelses nøjagtigt som følge af manglende redegørelse, eller mangelfuld regnskabsførelse, kan arbejdsgiverregisteret foretage en foreløbig skønsmæssig ansættelse af A-skatten. Jf. § 93 stk. 3 i Indkomstskatteloven.

Hvorfor strafansvar (skattebøde)
Iflg. Landstingslov om indkomstskat kan arbejdsgiveren straffes med bøde eller andre foranstaltninger, når denne forsætligt eller ved grov uagtsomhed
• Undlader at indeholde A-skat eller indeholder med for lavt beløb,
• Undlader at indbetale de indeholdte A-skatter i rette tid,
• Undlader at indsende redegørelse i rette tid,
• Afgiver urigtige oplysninger på redegørelsen
Jf. §§ 102 og 105 i Indkomstskattelov. Skattebøden udgør månedligt 1,5% af ikke rettidigt indbetalte A-skat og AMA, ved efterfølgende kontrol af arbejdsgiver hvor der stadigvæk ikke indbetales rettidigt tildeles arbejdsgiver med skattebøde på 2%.

Frie goder

Hvert indkomstår foretager Naalakkersuisut meddelelse om værdiansættelser af frie goder, personalegoder som er skattepligtig. Frie goder er:
• Frit logi
• Fri kost
• Fri kost (sociale institutioner m.v.)
• Fri kost, logi samt frirejser (råstoffer og udenfor kommunal inddeling m.v.)
• Frit ophold
• Forbrug af egne varer
• Frirejser
• Værdi af frit motorkøretøj, uden for Grønland
• Fri telefon
• Værdiansættelser af besætning hos fåre- og rensdyrholdere
• Fri internet
• Fri bil