Transfer pricing refererer til prissætning af varer, tjenesteydelser eller immaterielle aktiver, der overføres mellem interesseforbundne virksomheder.
Transfer pricing er et vigtigt fokusområde, fordi det både påvirker virksomheders skattepligt og mulighed for at drive en effektiv forretning på tværs af grænser. En forkert
prissætning kan resultere i skattemæssige problemer, herunder skattesager, bøder og renter.
Ved samhandel mellem uafhængige parter er der en naturlig interesse for en sælger i at sælge til en så høj pris som muligt, modsat en køber, der har en naturlig interesse i at købe til en så lav pris som muligt. Dette medfører, at handelen foretages på markedsvilkår. Ved samhandel mellem interesseforbundne parter er der ingen sikkerhed for konkrete, modstridende interesser og dermed kan den almindelige markedsmekanisme være sat ude af kraft.
Transfer pricing-reglerne findes i § 36 a-d i indkomstskatteloven i Grønland.
Loven omfatter alle virksomheder. Dog er mindre virksomheder undtaget for dokumentationspligt. Virksomheder med færre end 250 ansatte og enten en årlig samlet balance på 125 mio. kr. eller årlig omsætning på 250 mio. kr. omfattes af en begrænset eller ingen dokumentationspligt.
Mindre virksomheder, der har transaktioner med lande, hvormed Grønland har indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst, skal ikke udfærdige skriftlig dokumentation. Der gælder dog begrænset dokumentationspligt for mindre virksomheder som har transaktioner med interesseforbundne parter med:
Dokumentationskrav
For virksomheder med fuld dokumentationspligt gælder at dokumentationen består af to rapporter. Den ene rapport (Master file) omhandler en beskrivelse af koncernen, dvs. ikke alene den skattepligtige virksomhed i Grønland, men hele koncernen, som kan omfatte mange selskaber m.v. udenfor Grønland. Den anden rapport (Local file) med tilknyttede bilag, beskriver den grønlandske virksomhed samt de specifikke transaktioner som virksomheden har anført i blanket S 40. Rapporten beskriver med andre ord de skridt, virksomheden har taget for at opfylde transfer pricing-reglerne, dvs. at en given transaktion er foretaget på armslængdevilkår. Virksomheden skal også udarbejde en benchmark rapport, der indeholder data på sammenlignelige virksomheder indenfor samme branche. Fokuspunktet er en sammenligning på indtjeningen. Tanken er, at sammenlignelige virksomheder, der udfører samme funktioner, stiller aktiver til rådighed og bærer tilsvarende risici i en handel, bør have nogenlunde samme indtjening. Vi kalder det en FAR-analyse.
Fra indkomståret 2023 er det obligatorisk for virksomheder, som er omfattet af fuld dokumentationspligt, at indsende transfer pricing dokumentation til Skatteforvaltningen. Det skal ske senest 60 dage efter fristen for at indsende selvangivelsen.
Bilag til selvangivelse om kontrollerede transaktioner jf. indkomstskattelovens § 36 a - d.
Hent bilaget "Kontrollerede transaktioner - Grønlandsskat S40" her.