Her har vi samlet de informationer der gør det muligt for dig som borger at få de oplysninger om skattesystemet, som du har behov for.
Her kan du se en kort introduktion til, hvordan skatteåret fungerer. Introduktionen gennemgår et skatteår og har fem emner:
Et skatteår består af et indkomstår, som varer 12 måneder og som følger kalenderåret. Her tjener du penge, bruger fradrag og betaler skat.
Et skatteår har også aktiviteter inden indkomståret. Forskudsregistrering og skattekort.
Efter indkomståret har skatteåret selvangivelse og slutopgørelse.
Tilsammen varer et skatteår 21 måneder. Det stækker sig fra oktober året inden og til august året efter indkomståret.
Det kan måske virke forvirrende, at hvert skatteår overlapper året før og året efter.
Vi håber, at denne introduktion kan give dig lidt mere overblik.
Allerede i oktober året før et indkomstår sender Skattestyrelsen et forskudsskema til erhvervsdrivende, borgere med erhvervsindkomst samt en række andre borgere.
Du modtager forskudsskemaet i din e-Boks.
Du kan også selv hente et forskudsskema på Sullissivik.gl.
Du bruger skemaet til forskudsregistrering af dine indkomster og fradrag.
Et forskudsskema indeholder de oplysninger vi har om din økonomi.
Det er særligt vigtigt at du kontrollerer og retter oplysningerne i dit forskudsskema hvis:
Hvis du forskudsangiver korrekt, kan Skattestyrelsen bruge oplysningerne fra din forskudsangivelse til at give dig et skattekort, så du betaler den rigtige skat det kommende år.
Du kender din økonomi bedre end vi gør. Derfor er det vigtigt, at du giver os de rigtige oplysninger.
Fristen for at indsende er 15. november på Sullissivik.gl.
Hvis din økonomi ændrer sig i løbet af året, kan du altid ændre forskudsregistrering ved at kontakte Skattestyrelsens borgerservice.
Når du har forskudsregistreret, giver vi dig et skattekort med det korrekte fradrag og eventuelle B-skatter.
I december sender vi dig et skattekort ud fra de oplysninger vi har om din økonomi.
Skattekort udsendes digitalt til din e-Boks.
Du skal aflevere dit skattekort til din arbejdsgiver.
Hvis der er et kryds over dit hovedkort, har din arbejdsgiver allerede modtaget det digitalt. Hvis der er et kryds over hovedkortet, står der på skattekortet, hvem der har modtaget det.
Hvis du skifter arbejdsgiver, kan du få et nyt skattekort hos Skattestyrelsen.
Når du har afleveret skattekort til din arbejdsgiver, er du klar til at tjene penge og betale skat.
Hvis du har flere arbejdsgivere, skal de andre arbejdsgivere have dit bikort. Et bikort er et skattekort med skatteprocent og uden fradrag.
Hvis du indhandler fisk eller fangst, skal du bruge dit indhandlingstrækkort hver gang du indhandler.
Hvis du har en årsindkomst som er lav, og kun arbejder i en periode, kan du anvende dit Frikort. Et frikort er et skattekort, hvor fradragene ikke er fordelt over året. Din arbejdsgiver skal bag på frikortet anføre din udbetalte løn. Når frikortets max-beløb er opbrugt, skal du betale skat af din løn.
Hvis du selv er arbejdsgiver, skal du bruge dine ansattes skattekort, for at kunne udbetale korrekt løn til dem.
Nu er du klar.
Nu går der et helt år, hvor du løbende tjener penge og betaler skat.
Du kan have A-indkomster, som beskattes når du får udbetalt løn. A-indkomster er typisk lønindkomster.
Du kan også have B-indkomster. B-indkomster beskattes ikke når du modtager dem. Men de er også skattepligtige. B-indkomster er fx renter, aktieudbytte, uddannelsesstøtte og indkomst fra selvstændig erhvervsvirksomhed.
Et fradrag er det beløb, du kan trække fra i din indkomst når skatten beregnes. Det er en del af din indkomst, som du vil opleve som skattefri.
Hvis du er lønmodtager, er fradragene som regel fordelt på dine udbetalinger af løn hver måned eller hver 14. dag.
De første 48.000 kr. du tjener, er skattefri. De 48.000 kr. fordeles over 12 måneder.
Du har også et standardfradrag på 10.000 kr. om året.
Du har også en skattefri B-indkomst på 5.000 kr.
Du kan få fradrag for dine renteudgifter.
Erhvervsdrivende kan få fradrag for alle udgifter som bruges til at sikre indkomsten.
Hvis du er erhvervsdrivende, skal du gennem hele skatteåret gemme dokumentation for både dine udgifter til dit erhverv og for dine indtægter. Så er det lettere at lave dit regnskab når året er gået.
Indkomståret slutter d. 31. december.
Nytårsaften fejrer vi at et nyt indkomstår begynder. Og at vi har nye fradrag.
Efter at indkomståret er gået, skal du fortælle os hvor meget du har tjent og hvilke fradragsberettigede udgifter du har haft i løbet af året før. Det kaldes selvangivelse.
Skattestyrelsen har en række oplysninger om dig. Fx hvad du har betalt i renter og fagforeningskontingent og hvad din arbejdsgiver har indberettet af løn.
Dem sender vi i marts i en selvangivelse, som du modtager via e-Boks.
Du skal altid kontrollere om oplysningerne er korrekte.
De oplysninger Skattestyrelsen ikke har, er dine fradrag relateret til selvstændig erhvervsvirksomhed og dine indkomster fra selvstændig erhvervsvirksomhed.
Skattestyrelsen har også brug for oplysninger om dine udbytter fra udenlandske værdipapirer samt renter fra udenlandske konti.
Hvis du er erhvervsdrivende, har du altid pligt til at indsende både regnskab og selvangivelse.
Fristen for at indsende selvangivelse og regnskab er 1. maj. For erhvervsdrivende, som indsender regnskab og selvangivelse digitalt er fristen 15. maj.
Hvis du ikke afleverer korrekte oplysninger og regnskab til tiden, opkræves 200 kr. pr. dag op til 5.000 kr.
Selvangivelsen er også din mulighed for at angive de udgifter du har haft til drift af din virksomhed, og få fradrag for dem.
For erhvervsdrivende med en indkomst under 1,0 mio. kr. er der en enkel blanket som kan anvendes i stedet for dit regnskab. Husk at du stadig skal gemme dine bilag.
I august efter indkomståret sender vi dig din slutopgørelse.
Det er en samlet opgørelse over dine indkomster, fradrag, skattebetalinger samt beskæftigelsesfradrag for det foregående skatteår.
Hvis du har betalt for meget i skat, får du penge tilbage.
Hvis du har gæld til det offentlige, bruges den overskydende skat til at afdrage på din gæld. Er der herefter overskydende skat, får du resten udbetalt.
Overskydende skat
For at modtage overskydende skat, skal du have en NemKonto.
Din bank kan registrere NemKonto for dig. Skattestyrelsen kan ikke oprette en NemKonto.
Du kan også få hjælp fra NemKonto Support på telefon 35 50 20.
Opkaldet er gratis. Åbningstiderne er mandag – fredag kl. 10-14.
Du kan forvente, at der går 8 arbejdsdage fra den dag du har registreret din konto i banken, til at Skattestyrelsen kan udbetale din overskydende skat.
Hvis du mangler MitID for at få NemKonto, kan kommunens borgerservice hjælpe dig med at få lavet et MitID til dig.
Restskat
Hvis du har betalt for lidt i skat, skal du betale restskat.
Er det beløb du skal betale i restskat under 16.981 kr., bliver det indregnet i dine fradrag det kommende år.
Hvis beløbet er højere, bliver resten opkrævet i tre rater.
Restskat opkræves normalt i tre rater over tre måneder; september, oktober og november.
Hvis din restskat er indregnet til betaling i 2025, kan du vælge at indbetale beløbet til Skattestyrelsen senest d. 20. november. Derved undgår du et tillæg på 6%.
Hvis du betaler den indregnede restskat, vil du modtage et skattekort året efter med korrekt fradrag.