Indledning

Med henblik på at sikre et ensartet grundlag for behandling af sager om fremrykket tilbagebetaling af for meget betalte foreløbige skatter, de såkaldte § 15 udbetalinger (tidligere § 50 udbetalinger), blev der ved landstingslov nr. 11 af 2. november 2006 om forvaltning af skatter indført et minimumsbeløb på 5.000 kr. for sådanne udbetalinger.

Hensigten med minimumsgrænsen var dels at harmonisere den hidtil forskellige praksis på området, dels at begrænse antallet af sådanne tilbagebetalingssager.

Herudover indgik det i overvejelserne, at nogle kommuner havde anlagt en forholdsvis liberal administration på området. Dette indebar i realiteten, at ligningen af et betydeligt antal selvangivelser blev fremrykket. I en centraliseret skatteadministration ville en sådan fremrykning resultere i en uhensigtsmæssig arbejdstilrettelæggelse og risiko for kvalitetsfald i ligningsarbejdet.

Minimumsgrænsen skal desuden ses i sammenhæng med, at et af de centrale fokuspunkter i det nye Skattedirektorat er forskudsregistreringen. En forbedret forskudsregistrering kan bl.a. medvirke til at nedbringe det store antal sager om mindre overskydende skatter eller restskatter.

Endelig skal minimumsgrænsen i § 15 ses i sammenhæng med en den samtidige ændring vedrørende restskatter, hvor restskatter indtil 18.000 kr. indregnes i de foreløbige skatter for det efterfølgende år.

Samtidig med indførelsen af minimumsgrænsen på 5.000 kr. besluttede Landstinget, at give Skattedirektoratet mulighed for at dispensere fra minimumsgrænsen, når den skattepligtige har været udsat for en væsentlig uforudset social begivenhed.

Lovgrundlaget

Forvaltningslovens § 15, stk. 3, lyder:

Skatteforvaltningen kan imødekomme en anmodning om udbetaling af et mindre beløb end nævnt i stk. 1 i tilfælde, hvor den skattepligtige har været udsat for en væsentlig uforudset social begivenhed.

I bemærkningerne til bestemmelsen anføres følgende:

Bestemmelsen tager sigte på situationer, hvor den skattepligtige har et pludseligt opstået merudgiftsbehov som følge af en væsentlig uforudset social begivenhed. Som uforudset social begivenhed anses eksempelvis et uventet dødsfald i den nærmeste familie, en uforudset efteropkrævning vedrørende el og vand, hvor manglende betaling vil resultere i afbrydelse af leverancen og lignende væsentlige velfærdsbetingede sociale forhold. Det er dog en betingelse for en sådan udbetaling, at den skattepligtige via selvangivelse, regnskab, lønsedler eller lignende kan sandsynliggøre, at vedkommende har betalt for meget i foreløbige skatter og derfor må antages at have krav på udbetaling af overskydende skat.

Regionernes sagsbehandling

Regionerne skal ved behandling af sager i henhold til forvaltningslovens § 15, stk. 3, iagttage følgende:

- Den skattepligtige skal via selvangivelse, regnskab, lønsedler eller lignende kunne sandsynliggøre, at vedkommende har betalt for meget i foreløbige skatter og derfor må antages at have krav på udbetaling af overskydende skat.
- Den skattepligtige skal have været udsat for en væsentlig social begivenhed.
- Den skattepligtige skal ikke have forudset den sociale begivenhed.
- Den skattepligtige skal kunne sandsynliggøre et merudgiftsbehov som følge af den pågældende væsentlige uforudsete sociale begivenhed.

Nedenfor uddybes de 4 punkter.


Ad 1. Sandsynliggørelse af overskydende skat

Det er ikke en forudsætning for anvendelse af dispensationsreglen, at der er foretaget en egentlig ligning af selvangivelsen.

På den anden side skal gennemgangen af sagen have overbevist regionen om, at den skattepligtige har krav på tilbagebetaling af overskydende skat. Regionen skal således inden en afgørelse søge at sikre, at alle sandsynligt relevante oplysninger (lønsedler, regnskaber m.v.) foreligger.


Ad. 2. Væsentlig uforudset social begivenhed

Som væsentlig uforudset social begivenhed anses eksempelvis:

- pludseligt dødsfald eller alvorlig sygdom i den skattepligtiges nærmeste familie,
- uforudset efteropkrævning vedrørende el og vand, hvor manglende betaling vil resultere i afbrydelse af leverancen,
- uforudset konkret trussel om udsættelse af bolig som følge af manglende betaling af husleje,
pludselig arbejdsløshed.

Andre lignende tilfælde kan ligeledes anses for omfattet af bestemmelsen, såfremt der er tale om væsentlige velfærdsbetingede sociale begivenheder.

Som eksempler på forhold som ikke kan anses for væsentlige uforudset sociale begivenheder i bestemmelsens forstand kan nævnes:

- længere tids arbejdsløshed,
- flytning,
- påbegyndelse af uddannelse.

Det er desværre ikke muligt at foretage en fuldstændig opregning af relevante væsentlige sociale begivenheder. Derfor bør regionskontorerne i tvivlstilfælde kontakte hovedkontoret med henblik på en drøftelse.


Ad 3. Uforudset

Ud over at der skal være tale om en væsentlig social begivenhed, skal denne begivenhed have været uforudset, såfremt dispensationsbestemmelsen skal kunne finde anvendelse.

Har den skattepligtige haft mulighed for at forudse den sociale begivenhed og derfor haft mulighed for at foretage opsparing eller lignende med henblik på at kunne afholde de relevante udgifter, vil forholdet ikke kunne henføres under dispensationsbestemmelsen.

Uden for bestemmelsen falder eksempelvis et tilfælde, hvor et nært familiemedlem dør efter længere tids alvorlig sygdom.

Er der derimod eksempelvis tale om en situation, hvor den ene ægtefælle almindeligvis har forestået huslejebetalingerne, mens den anden ægtefælle først bliver bekendt med den manglende betaling på det tidspunkt, hvor der fremkommer en trussel om udsættelse af lejemålet, vil tilfældet kunne henføres under dispensationsbestemmelsen, uagtet den ene af ægtefællerne kunne have forudset truslen.


Ad 4. Sandsynliggørelse af merudgiftsbehov

Den skattepligtige skal dokumentere eller sandsynliggøre, at vedkommende skal afholde merudgifter som følge af den væsentlige uforudsete sociale begivenhed.

Der bør ikke stilles strenge krav til karakteren af dokumentationen eller sandsynliggørelsen i denne sammenhæng. Kravet har alene til formål at få klarhed over, om der er en sammenhæng mellem den sociale begivenhed og merudgiftsbehovet.

Der skal således bl.a. ikke foretages kontrol af, om eventuelle udbetalinger efter forvaltningslovens § 15, stk. 3, faktisk anvendes til det angivne formål.



Afslutning

Ansøgninger vedrørende udbetalinger efter forvaltningslovens § 15, stk. 3, indgives til regionerne. Regionerne giver den skattepligtige skriftlig meddelelse om afgørelsen inkl. eventuel klagevejledning til Skatterådet.

I øvrigt behandles sager efter forvaltningslovens § 15, stk. 3, som anført i INFOB 11/2007. Der skal således bl.a. fremsendes udbetalingslister til inkassokontorerne i tilfælde, hvor en ansøgning imødekommes.



Akileraartarnermut Pisortaqarfik

Nuuk, den 13. februar 2007



Kaare Hagemann / Morten W. Selvejer



Sidst opdateret den 1. marts 2007