airplanebooksbriefcase business cogs cross election entertainment fish house law lockmedicalpeopleselfservices socialtax

FAQ Arbejdsgiverregister 

Til-og afmelding til Arbejdsgiverregisteret

Hvornår skal jeg tilmelde mig Arbejdsgiverregisteret?

Man skal tilmelde sig senest 10 dage efter den første lønudbetaling. Men det må også gerne gøres før, men så er det vigtigt, at det bliver oplyst, hvilken måned man forventer den første lønudbetaling.

Sker der automatisk oprettelse i Arbejdsgiverregistret, når man først har fået tildelt et CVR-nr.?

Nej, CVR Registeret og Arbejdsgiverregistret har ingen tilknytning til hinanden. Man skal derfor tilmelde sig særskilt til Arbejdsgiverregistret. Tilmeldingsblanketten er at finde på her

Hvad skal jeg gøre, hvis jeg ikke længere har ansatte?

Hvis virksomheden ophører, skal dette meddeles Arbejdsgiverregisteret senest 10 dage efter den sidste lønudbetaling. Eller er virksomheden ikke ophørt, men forventer ikke at have ansatte i løbet af et halvt år eller et år, kan man søge om at skulle indsende redegørelser sporadisk.

Hvis jeg har glemt at meddele Arbejdsgiverregisteret om afmeldelse, kan jeg lave en afmelding med tilbagevirkende kraft, f.eks. med ½ eller 1 år tilbage?
Som tidligere nævnt, så skal man afmelde sig hos Arbejdsgiverregisteret senest 10 dage efter sidste lønudbetaling.

Redegørelser

Hvornår skal jeg indlevere/indberette månedlige redegørelser?

Redegørelser skal afleveres/indberettes senest den 10. i en måned. F.eks.: Redegørelsen for marts 2018 skal indberettes senest den 10. April 2018.

Gælder fristen altid, selvom det er helligdag/weekend?

Nej, så vil fristen automatisk blive flyttet til den efterfølgende hverdag. Eksempelvis april redegørelse, som skal indsendes senest den 10. Maj 2018 og denne dag er en helligdag, så flyttes fristen til den 11. Maj 2018.

Skal jeg indsende/indberette redegørelser hver måned? Også selv om jeg ikke har haft ansatte en del af året?
Når man først er tilmeldt Arbejdsgiverregisteret, skal der indberettes redegørelse hver måned. Hvis man kun har ansatte et par måneder eller 3 om året, kan man søge om sporadisk indberetning. Ansøgningen skal søges skriftligt og sendes til Sulinal@nanoq.gl.

Hvornår er det, at jeg skal tage feriepengene med i redegørelserne?
Feriepenge skal medtages i det indkomstår, man har optjent dem i - f.eks. feriedage optjent i 2017 (som skal afholdes i 2018) skal medtages i redegørelserne for 2017.

Kan man søge om udsættelse af indberetning af redegørelse?
Der gives ikke udsættelse mht. indberetninger.

Kan jeg indsende/indberette kr. 0 først og så efterfølgende indsende/indberette de korrekte, pga. ferie eller lign.?
Nej, dette er ulovligt og kan straffes med bøde eller andre foranstaltninger.

Hvorfor bliver jeg opkrævet skøn på A-skat og AMA?

For hver gang, der ikke bliver indsendt/indberettet redegørelse til tiden, vil Arbejdsgiverregisteret danne skøn, som bliver sendt til opkrævning ved den næstkommende fakturadannelse. Disse vil være at betale indtil der sker en indberetning fra arbejdsgiverens side.

Kan jeg klage over størrelsen af skøn på A-skatter og AMA?

Det kan man godt. Klagen sendes til Sulinal@nanoq.gl, med forklaring om sammenhængen.

Netsopkrævning/faktura.

Hvornår skal jeg betale A-skat og AMA?
Der bliver sendt en faktura ud fra Nets omkring den 20. hver måned. Fristen for betaling fremgår af fakturaen, men det er altid den 1. i den efterfølgende måned. F.eks.: A-skat og ama for marts måned, skal betales senest den 1. Maj.

Skal man altid bruge fakturaen til at betale med?
Nej, man kan også betale ved overførsel fra bank til Skattestyrelsens konto på: 6471-0001002616.Her er det så nødvendigt at notere CVR-nr. og hvilken måned man skal betale for.

Hvorfor skal jeg betale for skøn af A-skat og AMA, når der ikke har været ansatte i den skønnede måned?
Skønnene erstatter den indberetning, der skulle være foretaget rettidigt, også selvom der ikke har været ansatte i den skønnede måned. Skattestyrelsen kan ikke vide, hvorvidt der har været ansatte eller ej, før der bliver foretaget indberetning.

Hvorfor er der andre beløb i fakturaen end de beløb, jeg har indberettet?
Der kan være flere grunde til at der er forskel. Den mest almindelige er, at der er foretaget en for meget indbetalt beløb, måske for tidligere måneder, hvor Skattestyrelsen har modregnet det overskydende beløb til den næstkommende betaling. Der skal derfor altid rettes henvendelse til Sulinal@nanoq.gl i sådanne tilfælde eller ved enhver forskel på beløbene, såfremt man ikke er enig i forskellen.

Kan man tilmelde sig til Betalingsservice på opkrævninger på A-skatter, AMA
?
Ja, det kan man godt. På Netsopkrævningen fremgår oplysninger om hvor man kan tilmelde sig. Eller man kan rette henvende sig til sin bank, hvis man er i tvivl omkring tilmeldingen. Der findes således også tilmeldingsblanketter i Skattestyrelsens borgerservice.

Gebyr

Hvorfor får jeg gebyr?

Gebyr bliver opkrævet, når man indsender/indberetter en redegørelse for sent, nemlig efter den 10. i måneden. Gebyr udgør 1% af A-skattebeløbet, dog mindst kr. 500 og højst kr. 1.000.

Hvad gør jeg hvis jeg mener, at der uberettiget er opkrævet gebyr?

Du skal rette henvendelse til Skattestyrelsen eller skrive til Sulinal@nanoq.gl, med behørig dokumentation for at redegørelsen er indsendt/indberettet til tiden. Ved behørig dokumentation menes, at man har udskrevet en kvittering efter en elektronisk indberetning. Og ved afleveringer/indsendelser af redegørelser, at man har en faxbekræftelse på at den er sendt eller bekræftelse på anden vis. Såfremt redegørelsen er sendt med posten, vil Arbejdsgiverregisteret bruge poststemplet på kuverten som indsendelsesdato.

Jeg har ikke fået skøn på A-skat/AMA, men jeg har fået gebyr.
Gebyr bliver dannet udfra hvornår der indberettes/indsendes redegørelse. Efter den 10. i måneden dannes der gebyr, uanset om der er foretaget indberetning eller ej, før der foretages opkrævning hos NETS.

Kan man klage over påligning af gebyr?

Det kan man godt. Klagen kan sendes til Sulinal@nanoq.gl eller til tax@nanoq.gl, med udførlig begrundelse om klagen.

Lønangivelser

Hvornår skal man aflevere/indberette lønangivelser?

Fristen for indberetning/indsendelse er inden den 31. januar, hvert eneste år.

Behøver jeg at fremsende A10, når jeg indsender lønsedlerne?
Hvis du indsender lønsedler til Arbejdsgiverregisteret, skal der altid følge en udfyldt og underskrevet A10 med.

Kan man søge om udsættelse af indberetning af lønangivelse?

Der gives ikke udsættelse mht. indberetning eller indsendelse.

Kan jeg bede om en kopi af en årslønseddel hos Skattestyrelsen?

Nej, det kan man ikke. Arbejdsgiverregisteret udleverer ikke kopier, hverken til arbejdsgiver eller medarbejder. Som medarbejder skal man rette henvendelse til arbejdsgiveren, som har pligt at føre regnskab over udbetalt A-indkomst og A-skat, og dermed udlevere lønseddel til den enkelte medarbejder.

Jeg har mere end 20 ansatte, men har ikke mulighed for adgang til internettet hjemmefra –hvad gør jeg?
Jf. Loven skal alle med mindst 20 ansatte indberette elektronisk – se bekendtgørelse nr. 10 af 20. September 2011, §12 og 28, hhv. Stk. 2 og 3 samt stk. 2. En ødelagt pc eller manglende forbindelse til internettet er ikke grund nok til at ikke skulle indberette elektronisk.