Med fremrykket beskatning ophæves fradrags- eller bortseelsesretten for indbetalinger til pensionsordninger uden for Grønland. Fradrags- og bortseelsesretten for indbetalinger til ATP og tjenestemandspensioner fortsætter uændret.
Indbetalinger til pensionsordninger uden for Grønland, herunder danske og færøske, vil fremover medregnes til den almindelige skattepligtige indkomst. De bliver beskattet med den gældende skattesats i Grønland.
Når De senere i livet modtager pensionsudbetalinger fra en sådan pensionsordning, vil De som udgangspunkt være fritaget for beskatning. Se afsnittet om Grønlands dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark.
Fremrykket beskatning af pensionsordninger udenfor Grønland medfører ikke ændringer for:
Fremrykket beskatning af pensionsordninger udenfor Grønland medfører ikke højere beskatning af Deres pension – og De bliver som udgangspunkt ikke dobbeltbeskattet.
Fremrykket beskatning af pensionsordninger udenfor Grønland betyder, at beskatningen af pensionen fremrykkes til indbetalingstidspunktet. Omvendt bliver udbetalingen af Deres pension som udgangspunkt fritaget for beskatning i Grønland. Dermed bliver De som udgangspunkt ikke beskattet to gange af de samme penge.
Eksempel med 42 % skattetræk |
Pensionsindbetaling pr. mdr. |
Pensionsindbetaling pr. år |
Pensionsindbetaling efter 30 år |
Pensionsudbetaling efter 30 år, og efter skat |
Før 01.01.2017 |
Kr. 3.000 |
Kr. 36.000 |
Kr. 1.080.000 |
Kr. 626.400 |
Efter 01.01.2017 |
Kr. 1.740 |
Kr. 20.880 |
Kr. 626.400 |
Kr. 626.400 |
Hvad sker der med pensionsind- og -udbetalinger til og fra pensionsordninger udenfor Grønland, som stammer fra før indførelsen af fremrykket beskatning?
Lovændringen har ikke betydning for de pensionsindbetalinger, De har foretaget til pensionsordninger udenfor Grønland før 1. januar 2017. Dette gælder uanset, om indbetalingerne er foretaget, mens De boede i Grønland eller i udlandet.
Hvad sker der med min eksisterende pensionsordning uden for Grønland?
Hvordan Deres pensionsudbyder håndterer fremrykket beskatning kan variere.
Det forventes, at mange pensionsudbydere udenfor Grønland vil sætte eksisterende ordninger i bero og oprette en ny pensionsordning, til de indbetalinger der sker efter 1. januar 2017.
Det er derfor sandsynligt, at De fremover f.eks. har 2 pensionskonti/-policer hos Deres pensionsudbyder.
Det vil sige:
• En pensionsordning, som består af midler, som De har indbetalt frem til og med d. 31. december 2016. Denne ordning vil formentlig blive sat i bero.
• En ny pensionsordning fra 1. januar 2017, som består af indbetalinger med beskattede midler.
Hvis Deres pensionsudbyder følger ovenstående model, vil De modtage ydelser fra begge dine pensionsordninger, når De går på pension.
Det vil sige:
• Pensionsydelser, hvor indbetalingerne blev beskattet på indbetalingstidspunktet, er skattefri i Grønland, når de bliver udbetalt.
• Pensionsydelser, hvor indbetalingerne ikke blev beskattet på indbetalingstidspunktet, vil i Grønland blive beskattet på udbetalingstidspunktet.
Skattestyrelsen anbefaler at De kontakter Deres pensionsudbyder for mere information om, hvad lovændringen konkret betyder for Deres eksisterende pensionsordning.
Er forsikringselementer, som er tilknyttet pensionsordningen, skattefrie ved udbetaling?
Ja, som udgangspunkt. De fleste forsikringselementer, der indgår som en del af en samlede pensionsordning med beskattede midler, vil som udgangspunkt være skattefrie, når de bliver udbetalt. De skal kunne godtgøre, at De ikke har haft fradrags-/bortseelsesret for indbetalingerne. Indbetaler De til en pensionsordning, der er placeret i lande, som Grønland ikke har indgået dobbeltbeskatningsoverenskomst med, kan der gælde andre regler, hvorfor det anbefales, at De undersøger skattereglerne i det pågældende land.