airplanebooksbriefcase business cogs cross election entertainment fish house law lockmedicalpeopleselfservices socialtax

FAQ Selvangivelse 

Jeg har ikke modtaget selvangivelse.
Du har flere muligheder:
Du kan se selvangivelsen på sullissivik.gl.
Du kan også finde en blank selvangivelse her, som du kan udskrive.
Du kan hente en ny hos Skattestyrelsen.

Hvornår skal selvangivelsen indsendes?

For personer 1. maj

Erhvervsdrivende den 1. maj
Men hvis de webindberetter er det den 15. Maj
Hvis overskud af virksomhed er skønsmæssigt ansat for indkomståret 2016, er fristen den 1. Maj.
Hovedanpartshaver og hovedaktionær den 1. maj

Hvordan foretages skattemæssige afskrivninger ?
Du kan finde afskrivningsskemaer S10 her eller du kan hente en hos Skattestyrelsen.

Der er 4 S10 skemaer for følgende aktiver
1. Skema1 for driftsmidler (f.eks påhængsmotor, bil mv.) der anvendes 100 % som erhverv
2. Skema 2 for Driftsmidler der både benyttes privat,- og erhvervsmæssigt
3. skema 3 for skibe, joller, fly og ejendomme
4. skema 4 til brug ved salg af ovennævnte aktiver

Skal jeg indsende selvangivelsen?
Kun hvis du har ændringer og er lønmodtagere. Hvis du er erhvervsdrivende skal du indsende selvangivelse, regnskab med mere.

Jeg har CVR (GER) nummer, men ingen aktivitet haft. Skal jeg udfylde selvangivelsen?
Ja du skal skrive 0 i felterne under virksomhedsdelen. Derudover skal du skrive bemærkning i felt 150, at resultat af virksomhed er 0.

Hvornår stopper § 15?
Man skal søge senest 1 måned efter, at selvangivelsen er afleveret.

Hvordan søger jeg om § 15 – udbetaling før tiden?
Du kan udskrive ansøgningsskema og beregningsskema her. Ansøgning og beregningsskema skal indsendes/afleveres. Du skal selv foretage beregning af § 15, og vedlægge dokumentation.

Hvad er sagsbehandlingstiden?
Der kan forventes en ekspeditionstid på op til 4 uger fra ansøgningen er modtaget i Skattestyrelsen til en eventuel udbetaling kan finde sted.

Hvad er indregning?
Det er restskat fra den seneste slutopgørelse.

Jeg vil gerne indbetale skat frivilligt – hvad gør jeg?
Frist for at indbetale af skat frivilligt (§ 85) frivillig indbetaling af skat er senest den 1. maj 2018. Indbetaling foretages til Skattestyrelsens bankkonto 6471-1002608. Tekst på indbetaling: cpr. Nr. samt indkomstår eventuelt § 85

Hvor skal A-bidraget noteres?
Fradrag for A-bidrag skal noteres i felt 62 på selvangivelsen.
Modtaget A-bidrag skal noteres i felt 32 på selvangivelsen

Kan renter overføres til ægtefælle?
Nej renter kan ikke overføres til ægtefællen. Renter skal beskattes hos de personer, som står som ejer af kontoen.
Renteudgifter fratrækkes hos de personer, som hæfter for lånet. Hvis et ægtepar begge hæfter for et lån, skal renter fratrækkes med 50 % hos hver af låntagerne.

Skal jeg have overskydende skat eller skal jeg betale restskat?
Det kan vi ikke svare på. Slutopgørelserne vil kunne se på sullissivik med NemID cirka den 22. august 2018.

Kan jeg få min slutopgørelse nu?
Nej fra cirka den 22. august 2018 kan den ses på sullissivik.gl

Jeg har ikke NemID.
Du kan oprette NemID via din bank.