airplanebooksbriefcase business cogs cross election entertainment fish house law lockmedicalpeopleselfservices socialtax

Naalakkersuisuts reformarbejde på pensionsområdet i 2025

17. december 2024

I den indgåede Aftale om Finansloven for 2025 fastslås det, at Naalakkersuisut med afsæt i den netop færdiggjorte evaluering af den obligatoriske pension samt sigtelinjerne herfor i ældrestrategien og Holdbarheds- og Vækstplan II at forventes at få udarbejdet et samlet oplæg til at sikre et socialt afbalanceret og samfundsøkonomisk fremtidssikret pensionssystem til brug for indgåelse af en forventet kommende politisk aftale herom, som parterne vil tilstræbe at indgå i løbet af 2025.

Dette betyder konkret, at Naalakkersuisut vil kigge på disse områder i forhold til obligatorisk pension i Grønland:

  • Overgang fra danske til grønlandske restlevetider: Vurdering af, om pensionsordninger kan baseres på grønlandske restlevetider i stedet for danske.
  • Øget fleksibilitet i pensionsindbetalinger: Undersøgelse af muligheden for, at en større andel af pensionsindbetalingerne kan placeres i ratepensioner.
  • Ændringer i opsparingsalderen:
    • Forhøjelse af alderen for, hvornår opsparingspligten begynder (fra fx 18 til 21 år).
    • Nedsættelse af alderen for, hvornår opsparingspligten ophører (fra fx 63 til 61 år).
  • Tilpasning af skattesystemet: Introduktion af en opdeling på skattekortet, der angiver både en skatteprocent og en pensionsopsparingsprocent
  • Frivillige ordninger for uopfyldte pensionsopsparinger: Afsøgning af muligheder for, at borgere frivilligt kan betale restancer på pensionsopsparing på en administrativt enkel måde.

Disse tiltag skal sigte mod at gøre pensionssystemet mere bæredygtigt og tilpasset de lokale forhold her i landet.

Spørgsmål
Har man som borger eller arbejdsgiver spørgsmål til ovenstående, er man meget velkommen til at kontakte Skattestyrelsen på tax@nanoq.gl eller tlf. 346510.