Skattestyrelsen er en del af Grønlands Selvstyre. Vi tilbyder gode rammer for ansættelse for en lang række af faggrupper.
Borgerservice
I Borgerservice møder du borgerne i øjenhøjde. Vi tager hånd om alle de udfordringer som borgere og virksomheder har i mødet med skattesystemet, pension mv. Vi har en bred viden om meget, og samarbejder godt med de afdelinger hvor der er eksperter indenfor hvert område.
Vi oplever perioder med travlhed, men har altid overskud til at give hinanden et smil. Vi har en god kultur, hvor vi taler åbent om tingene. Vi bruger kræfter på at lære af vores fejl frem for at pege fingre ad personer. Det betyder, at vi er rigtig gode.
I fremtiden vil vi udvikle vores team efter de samme principper og hjælpe endnu flere borgere til at forstå skattesystemet.
Skatter, kontrol og arbejdsgiverregisteret
Hver eneste borger og hver eneste virksomhed har en relation til skat gennem afdelingen Skatter og Kontrol. Vi sørger for at processerne i skattesystemet kører, så alle borgere og virksomheder bliver behandlet lige og efter lovens rammer. Det betyder, at vi må træffe afgørelser, som har stor betydning for den enkelte.
I arbejdsgiverregisteret servicerer vi virksomhederne i deres indberetning af skatter. Vi er med til at sikre, at du og alle andre får den rigtige løn og skat.
Det der kendetegner os, er godt overblik, en god forståelse for tal og en sans for hvad der er rimeligt og retfærdigt. Hvis de evner og værdier også passer til dig, så er du måske vores kommende kollega.
Økonomi og regnskaber
Afdeling for Økonomi i Skattestyrelsen er motoren i den Grønlandske økonomi. Det er os der holder styr på skatte- og afgiftsbetalinger på tværs af landet. Vi har styr på opkrævning af afgifter. Sammen med Departement for Finanser, gør vi det muligt for Grønland hvert år at få lavet en Finanslov.
Vi står også for Skattestyrelsens eget regnskab og bogholderi. Hvis du har lyst til at være en del af en afdeling hvor smilet er stort, og hvor vi har høj integritet og økonomisk troværdighed, så er Økonomiafdelingen måske noget for dig.
Toldfunktionen
Hver gang du læser i nyhederne at smuglerne er taget på fersk gerning, så er det os – og ofte også vores hunde - der står bag. Vores arbejde varierer meget fra dag til dag, og ofte er der spænding i opgaveløsningen.
Det er politisk besluttet, at toldfunktionen skal udvikles, og derfor gælder vi os til at byde velkommen til nye kollegaer. Hvis du er typen, der kan holde hovedet koldt, og som kan fremstå både som en autoritet og som et venligt menneske, så er det måske dig vi leder efter.
Inddrivelse
Nogle borgere og virksomheder er på et tidspunkt kommet i en svær situation, og har opbygget gæld til det offentlige. I inddrivelsen værner vi om borgernes rettigheder, også når de har en gæld. Vi søger dialog om hvordan de personer der har gæld, får sikker grund under økonomien igen. Omvendt er vi ikke blødsødne. Hvis borgerne og virksomhederne kan betale, så skal de betale deres gæld.
At arbejde i inddrivelsen og inkasso kræver menneskelige evner. Hvis du har evnen til at se mennesker i øjnene i svære situationer, og selv holde hovedet koldt, så er du måske fremtidens kollega hos os.
Ledelsesbetjening samt Udvikling og Processer
Vil du arbejde tæt på de politiske beslutninger og med implementering af dem? Så har Skattestyrelsen mange muligheder for dig. Vi skal klæde politikerne på til at kunne vedtage langsigtede love, implementere de love som vedtages i Inatsisartut og få borgerne til at forstå lovene. Disse afdelinger rummer samtidig en del af Skattestyrelsens interne processer så fagområderne inddrages i alle de udviklingsaspekter, der vedrører dem. Hvis du er typen, der sætter pris på at være en del af et team, der lykkes med svære opgaver, så har vi brug for dig i fremtiden.