Hvis du vil søge om eftergivelse af skattegæld, skal du udfylde en ansøgningsblanket.
Ansøgningsblanket om eftergivelse af skattegæld
Det er vigtigt, at du udfylder ansøgningsblanketten omhyggeligt. Hvis der mangler væsentlige oplysninger, herunder nødvendige bilag til ansøgningen, kan Skattestyrelsen afvise din ansøgning.
Når du har udfyldt ansøgningsblanketten, skal du sende eller aflevere den sammen med bilagene til Skattestyrelsens Borgerservice.
Bemærk
Når du søger om eftergivelse af din skattegæld, skal du dokumentere både din og din eventuelle ægtefælles eller samlevers indkomst. Sammen med ansøgningsblanketten skal du derfor vedlægge dokumentation for jeres indtægter for de sidste 3 måneder, f.eks. kopier af lønsedler eller pensionsudbetalinger.
Hvis både du og din ægtefælle eller samlever søger om eftergivelse af skattegæld, skal I lave en ansøgningsblanket hver.