MitID Erhverv er en sikker og mere tidssvarende løsning til offentlig selvbetjening for virksomheder, myndigheder og foreninger.
MitID Erhverv:
I skal som virksomhed eller forening have MitID Erhverv, hvis I har medarbejdere eller foreningsrepræsentanter, som skal agere digitalt på vegne af jeres organisation – for eksempel læse Digital Post eller logge på øvrige offentlige selvbetjeningsløsninger.
Bemærk
Er du virksomhedsejer eller for eksempel for person for en forening, og har du ikke medarbejdere eller øvrige foreningsrepræsentanter, der skal kunne logge ind på digitale selvbetjeningsløsninger på vegne af din virksomhed, har du ikke brug for MitID Erhverv, men kan bruge ’MitID privat til erhverv’.
Før du påbegynder tilslutningen af din virksomhed til MitID Erhverv, skal du huske at registrere en ledelsesrepræsentant i CVR på Virk - link åbner i et nyt vindue:
Læs mere på Virk (siden er på dansk)
Virksomheder og foreninger med 1 til 3 medarbejdersignaturer
Virksomheder og foreninger med 1 til 3 medarbejdersignaturer kan få MitID Erhverv fra oktober 2022.
Virksomheder og foreninger med over 3 medarbejdersignaturer
Virksomheder og foreninger med over 3 medarbejdersignaturer forventes at kunne få MitID Erhverv fra starten af 2023. I får mulighed for at masseoprette brugere, når I tilslutter organisationen til MitID Erhverv.
Eller I kan vælge selv at etablere en såkaldt lokal IdP (Identity Provider), så I kan oprette og administrere jeres medarbejderes digitale identiteter i egne systemer.
Hvis du alene repræsenterer en virksomhed, vil du kunne bruge dit private MitID til erhverv. På samme måde som du i dag kan anvende ’NemID privat til erhverv’.
Denne løsning kræver ikke tilslutning til MitID Erhverv. Det kræver kun, at du godkender vilkår for MitID Erhverv, første gang du logger ind med dit MitID på en tjeneste, der bruger NemLog-in.
Hvis det er tilstrækkeligt, at du som ejer (fuldt ansvarlig deltager) kan tilgå offentlige selvbetjeningsløsninger og læse digital post på virksomhedens vegne, behøver du ikke tilslutte virksomheden til MitID Erhverv.
Vi regner med, at langt de fleste personligt ejede virksomheder kan klare sig med denne simple løsning, men valget er dit.
Hvis du tilvælger MitID Erhverv
Hvis du tilvælger MitID Erhverv, skal du som ejer af virksomheden gennemføre tilslutningen via et forløb – se længere nede hvordan. Kun personen, der er tilknyttet virksomheden som ejer (fuldt ansvarlig deltager), kan indgå tilslutningsaftale med MitID Erhverv.
Læs mere om den dokumentation som kan være påkrævet, hvis der er tvivl om ledelsesrepræsentantens relation til enkeltmandsvirksomheden:
Det er en ledelsesrepræsentant i jeres organisation, som tilslutter organisationen til MitID Erhverv. En anmelder for eksempel en administrator, kan hjælpe med at forberede tilslutningen. Tilslutningen sker digitalt.
Der er altså 2 måder I kan starte den digitale tilslutning på:
Langt de fleste organisationer vil kunne tilsluttes automatisk til MitID Erhverv digitalt. Det kræver blandt andet, at der er registreret en ledelsesrepræsentant for organisationen i CVR på virk.dk.
Nogle organisationer kan ikke tilsluttes automatisk, og skal medsende dokumentation før organisationen kan blive tilsluttet til MitID Erhverv. Sagsbehandlingen kan tage op til 10 arbejdsdage. Flere myndigheder vil opleve at skulle lave en manuel behandling.
Krav til ledelsesrepræsentanten
Som ledelsesrepræsentant skal du være medlem af organisationens ledelse (fra CVR eller anden dokumentation), for eksempel ejer, direktionsmedlem eller formand.
I tilslutningsforløbet skal du udpege en administrator (organisationsadministrator) som står for den videre opsætning af jeres organisation i MitID Erhverv.
Bemærk
Hvis I skal flytte jeres forhold fra NemID medarbejdersignatur, vil jeres nuværende NemID administrator modtage en e-mail fra Nets med et link, når jeres organisationen kan tilsluttes MitID Erhverv.
Det er en god idé at forberede jeres organisation til MitID Erhverv. I kan tage hul på forberedelsen ved at:
Uanset hvad I vælger, er personlige data helt adskilt fra organisationens data:
A. enten samme MitID app, som anvendes privat. Så har man både sin private og erhvervsbruger i samme MitID app.
B. eller en ny MitID app for eksempel på en arbejdstelefon. Så har man én MitID app privat og én MitID app til erhverv.
Klik her for at opdatere ledelsesrepræsentanten i CVR-registret (siden er kun på dansk)
Hvis I har problemer med at tilføje en ledelsesrepræsentant i CVR-registret, bør I kontakte Virk:
Kontakt Virk i forbindelse med registrering af ledelsesrepræsentant (siden er kun på dansk)
Hvis det ikke er muligt for jer at registrere en ledelsesrepræsentant fra jeres selskab i CVR-registret, skal I i MitID Erhverv tilslutningsforløbet uploade dokumentation for ledelsesrepræsentantens tilknytning til selskabet for eksempel i form referat af generalforsamling eller bestyrelsesmøde.
Man kan med fordel sørge for at have disse dokumenter klar i en indscannet udgave, så de let kan uploades.
Læs mere om den dokumentation som er påkrævet, for at påvise ledelsesrepræsentantens relation til jeres selskab:
Forberedelse
For at kunne gennemføre tilslutningen til MitID Erhverv skal du have følgende parat:
Klik her for at åbne vejledning til tilslutning for ledelsesrepræsentant (PDA-fil)
Klik her for at tilslutte til MitID Erhverv
Før du starter
Som anmelder kan du bruge disse vejledninger til at forberede en organisations tilslutning til MitID Erhverv.
For at gennemføre forløbet skal en ledelsesrepræsentant for organisationen efterfølgende godkende tilslutningen.
Ledelsesrepræsentanten skal være dokumenteret medlem af organisationens ledelse f.eks. ejer, direktionsmedlem, formand.
Selve verifikationen af ledelsesrepræsentantens tilknytning til organisationen foregår manuelt og kan tage op til 10 arbejdsdage - og ved manglende dokumentation længere tid.
I tilslutningsforløbet skal du også udpege en administrator (organisationsadministrator) som står for den videre opsætning af organisationen i MitID Erhverv.
Bemærk
Hvis ledelsesrepræsentantens rolle og CPR- nummer er opdateret i CVR-registret kan en manuel verificering af ledelsesrepræsentantens tilknytning undgås.
Forberedelse
Klik her for at åbne vejledning til tilslutning for anmelder (PDA-fil)
Hvis I allerede er tilsluttet MitID Erhverv, kan du som bruger logge på løsningen med det samme.
Når I har tilsluttet jer MitID Erhverv, kan oprettede administratorer og brugere logge ind. I MitID Erhverv kan I administrere jeres brugere og blandt andet deres muligheder for at logge på med MitID på vegne af jeres organisation.
Log på MitID Erhverv
Bemærk
Som ledelsesrepræsentant kan du først logge på MitID Erhverv, når I er tilsluttet til MitID Erhverv.
MitID support i Danmark
Telefon: +45 33 98 00 20
E-mail: MitID Erhverv support (mitid-erhverv.dk)
Åbningstider
- Mandag til fredag kl. 04.00-16.00. (Grønlandsk tid)
- Lørdag, søndag og helligdage kl. 06.00-12.00. (Grønlandsk tid)
Bemærk:
Kontakt til den danske MitID Erhverv support foregår på dansk