Et skattekort er det skema, som din arbejdsgiver bruger i forbindelse med udbetaling af din løn. Det er ud fra skattekortet, at din arbejdsgiver kan beregne, hvor meget du skal betale i skat.
Dit skattekort bliver lavet ud fra:
Et skattekort kan deles op i 3 typer:
Er du fisker eller fanger, skal du bruge et særligt skattekort, der hedder et indhandlingstrækkort. Det kan du få ved at henvende dig hos Skattestyrelsen. Du skal aflevere dit indhandlingstrækkort til dit indhandlings- eller produktionssted. Indhandlingstrækkortet kan kun bruges ved indhandling til produktionsstedet.
Begynder du på en uddannelse og har du arbejde ved siden af, skal du have et nyt skattekort. Du skal henvende dig til Skattestyrelsen for at få udfyldt et nyt forskudsskema og derved få et nyt skattekort.
Du har mulighed for at overføre din ægtefælles fradrag til dit skattekort, hvis din ægtefælle ikke forventer at bruge sine fradrag fuldt ud.
Det er ikke nødvendigt at ændre dit skattekort, hvis du bliver gift eller separeret – kun hvis du har overført dine eller ægtefællens fradrag til eller fra dit skattekort.
Flytter du fra en kommune til en anden i Grønland i løbet af et skatteår, skal du fortsat bruge dit skattekort som du fik tilsendt i december året før.
Flytter du til Grønland, skal du henvende dig til Skattestyrelsen for at få lavet og udleveret et skattekort.
Er din restskat mindre end 18.000 kroner (inklusiv et gebyr på 6%), vil beløbet du skylder automatisk blive indregnet i dit skattekort for det kommende år. Det betyder, at du via fradraget på dit skattekort kommer til at betale din restskat til Skattestyrelsen.
Har du restskat der overstiger 18.000 kroner, skal du betale din gæld senest den 20. november.
Falder sidste rettidige betalingsdag på en søn- eller helligdag eller en lørdag, forlænges fristen til den følgende hverdag.
Skattestyrelsen
Postboks 1605
3900 Nuuk
CVR-nummer 19785386
Telefon: 34 65 10
E-mail: tax@nanoq.gl
Hjemmeside: www.aka.gl