Det er en god idé at have MitID flere steder, fx både på din mobil og en tablet. Så har du altid en reserve, og du kan stadig godkende med MitID, selvom du fx mister din mobil med MitID appen på – eller bare glemmer at aktivere appen på en ny telefon, før du sletter den gamle.
Hvis du har en tablet – eller måske en gammel telefon liggende derhjemme – kan du fx have din ekstra MitID app der.
Du starter med at Downloade MitID appen. Herefter skal du bruge en aktiveringskode til at aktivere appen, inden du kan bruge den.
Du kan selv skaffe en aktiveringskode til en ekstra MitID app på to måder:
1. Scan dit pas med din MitID app – og få vist en aktiveringskode i appen
2. Få en aktiveringskode med MitID via. MitID.dk
Alternativt er der mulighed for at få en aktiveringskode i Borgerservice.
Hos Borgerservice kan I også tilegne jer en ekstra kodeviser eller oplæser. Husk legitimation.
Af sikkerhedsmæssige årsager går der 1 time fra du logger ind på din MitID profil, og til du kan redigere dine oplysninger.
Vent 1 time - du får besked når du får adgang
MitID support i Danmark
Telefon: +45 33 98 00 10
E-mail: MitID support
Åbningstider
- Mandag til fredag kl. 04.00-16.00. (Grønlandsk tid)
- Lørdag, søndag og helligdage kl. 06.00-12.00. (Grønlandsk tid)
Bemærk:
Kontakt til den danske MitID support foregår på dansk