Ofte stillede spørgsmål

Hvornår træder lov om obligatorisk pension i kraft?
Den 1. januar 2018 træder en ny lov om obligatorisk pension i kraft.

Se loven her

Har vi, som arbejdsgiver, pligt til at oprette en pensionsordning, der opfylder lovens krav om obligatorisk pension for vore medarbejdere?
Nej, det har I ikke. Det er den enkelte borger, der har pligt til at overholde loven.
I mange ansættelsesforhold indgår en pensionsordning dog, enten som led i en indgået overenskomst eller bare som en del af lønpakken. Hvis sådan en ”arbejdsgiveradministreret” pensionsordning ellers opfylder lovens krav, så kan den arbejdsgiveradministrerede pensionsordning være med til at sikre, at medarbejderen overholder loven.

I kan også hjælpe jeres medarbejdere ved at indgå en aftale om pensionsordning, sammen med jeres medarbejder og et pensionsselskab eller pengeinstitut. Det kan sagtens lade sig gøre, selvom medarbejderen selv betaler hele pensionsindbetalingen. På denne måde er I med til at sikre månedlige indbetalinger, og medarbejderen kan opnå en skattemæssig fordel, ved at I administrerer pensionsordningen. Den skattemæssige fordel kan bestå i, at ved en arbejdsgiveradministreret pensionsordning er der bortseelsesret for indbetalingerne, hvilket betyder, at medarbejderen oplever skattefordelen hver måned på sin lønseddel. Hvis medarbejderen derimod selv indbetaler til en privat pensionsordning, er fradraget et ligningsmæssigt fradrag, hvilket betyder, at summen af medarbejderens ligningsmæssige fradrag skal overstige standardfradraget (i 2017: 10.000 kr.), før medarbejderen oplever udbytte af fradraget.

Se loven her


Hvorfor indfører Inatsisartut lov om obligatorisk pensionsordning?
Loven skal være med til at sikre Grønlands ældre borgere har et godt økonomisk fundament. Samtidig skal loven være med til at sikre, at der føres en langsigtet økonomisk holdbar politik.

Demografien viser, at Grønland i de kommende år vil se en stor stigning i antallet af ældre. Det betyder øgede udgifter til ældreområdet, og disse udgifter vil få stadig større betydning for, hvordan Grønlands samlede økonomi udvikler sig.

Verdensbanken har i en rapport fra 1994 anbefalet, at et lands pensionssystem bygges op om 3 søjler.

• Første søjle består af de offentlige pensioner (førtidspension og folkepension).
• Anden søjle består af arbejdsmarkedspensionsordninger oprettet som del af et ansættelsesforhold
• Tredje søjle er de individuelle pensionsordninger, som er frivillige.

Et pensionssystem bestående af 3 søjler vil være mere robust overfor større negative udviklinger i landets økonomi end et pensionssystem, som næsten udelukkende baserer sig på det offentlige.

Søjle 2 - arbejdsmarkedspensioner
I Grønland har enkelte faggrupper, eksempelvis akademikerne, gennem flere år har haft velfungerende arbejdsmarkedspensionsordninger, ligesom at tjenestemænd har rigtig gode pensionsordninger gennem deres ansættelsesforhold. For mange andre faggrupper er arbejdsmarkedspensioner kun under opbygning eller slet ikke eksisterende.

For dem, der er pensionister i dag, har arbejdsmarkedspensioner næsten ingen økonomisk betydning. Dette vil ændre sig fremover, i takt med at arbejdsmarkedspensionsområdet bliver mere udbredt og almindeligt, og fordi de enkelte ansatte vil opleve at have sparet en større og større andel af sin indkomst op over en længere årrække.

Søjle 3 – frivillige individuelle pensioner
Der er alt for få borgere i Grønland, der i dag har en frivillig pensionsopsparing. I praksis har de frivillige opsparinger i dag en meget begrænset eller ingen nævneværdig økonomisk betydning.

I 2013 blev der indbetalt ca. 400 mio. kr. til pensionsopsparinger. Det svarer til under 5 % af den samlede bruttoindkomst. Til trods for at væksten i opsparingen har været markant gennem de sidste 15 – 20 år, så har alt for mange stadig en alt for lav eller ingen pensionsopsparing.

Loven skal sikre at minimumsopsparingen over en årrække når et niveau på 10 %. Dette sikres ved en bidragstrappe, hvor man i 2018 indfaser ordningen med et pensionsbidrag på 4 % stigende indtil pensionsbidraget i 2024 vil være på 10 %.

Det skal understreges, at det primære formål med den Obligatoriske Pensionsopsparing ikke er at begrænse udgifterne til den offentlige alderspension, men at sikre den enkeltes mere jævnt fordelte forbrugsmuligheder og skattebetaling over et livsforløb.

Se loven her

Hvem er omfattet af loven?
Hvis man

• er fuldt skattepligtig til Grønland, og
• er fyldt 18 år, og
• endnu ikke har nået sin pensionsalder (pr. november 2017 er det 66. år), og
• har et opsparingsgrundlag på 100.000 kr. eller mere,

så skal man indbetale til en pensionsordning.

Se loven her

Hvad er opsparingsgrundlag?
Opsparingsgrundlaget udgøres af en persons samlede A- og B-indkomst tillagt pensionsbidrag til visse pensionsordninger. Indbetalinger til en pensionsordning, som skal medregnes til den skattepligtige indkomst, eller indbetalinger, som ikke kan fradrages i den skattepligtige indkomst, skal ved beregning af opsparingsgrundlaget omregnes til beløb før skat. Ved beregning af opsparingsgrundlaget ses der bort fra ydelser udbetalt i henhold til:

1) Landstingslov om Grønlands Hjemmestyres og kommunernes tjenestemænd i Grønland,
2) Landstingslov om tjenestemænd ansat ved Landstingets institutioner,
3) Lov om statens tjenestemænd i Grønland
4) Landstingsforordning om hjælp til personer med vidtgående handicap,
5) Inatsisartutlov om børnetilskud,
6) Landstingsforordning om hjælp til børn og unge,
7) Landstingsforordning om offentlig hjælp,
8) Inatsisartutlov om alderspension,
9) Inatsisartutlov om førtidspension,
10) Inatsisartutlov om boligsikring i lejeboliger, og
11) Inatsisartutlov om uddannelsesstøtte.

Ved beregning af opsparingsgrundlaget ses der også bort fra:

1) underholdsbidrag, der påhviler en persons forældre eller det offentlige, og
2) andre pensionsudbetalinger end de, som er omfattet af Inatsisartutlov om alderspension.

Se loven her

Hvor meget skal der indbetales?
Afhængigt af om medarbejderen alene er lønmodtager eller også selvstændigt erhvervsdrivende, skal medarbejderen indbetale forskellige indbetalingssatser. For både lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende stiger indbetalingssatsen med en 1 % hvert år.

Derudover afhænger indbetalingssatsen af størrelsen af opsparingsgrundlaget. Der skelnes mellem 3 grupper:

4. Opsparingsgrundlag på 150.000 kr. eller mere
5. Opsparingsgrundlag mellem 100.000 kr. og 150.000 kr.
6. Opsparingsgrundlag på 100.000 kr. eller mindre

Hvis medarbejderens opsparingsgrundlag er 100.000 kr. eller mindre, skal han/hun ikke betale til obligatorisk pension. Nedenfor kan I se en oversigt for satserne for de 2 øvrige grupper af opsparingsgrundlag.

Årlige indbetalingssatser, hvis opsparingsgrundlaget er 150.000 kr. eller mere

År

Lønmodtagere

 Selvstændigt erhvervsdrivende

2018

4 %

 2%

2019

5 %

3 %

2020

6 %

4 %

2021

7 %

5 %

2022

8 %

6 %

2023

9 %

6 %

2024

10 %

6 %


Hvis dit opsparingsgrundlag er over 100.000 kr., men under 150.000 kr., skal medarbejderen ikke indbetale den fulde indbetalingssats til sin pensionsordning. I stedet skal medarbejderen indbetale en sats, der hæves lineært fra 0 procent af satsen for personer, hvis opsparingsgrundlag udgør 100.000 kr. til 100 procent af satsen for personer, hvis opsparingsgrundlag udgør 150.000 kr.. Nedenfor kan I se et regneeksempel på et opsparingsgrundlag på 125.000. kr.

Årlige indbetalingssatser, hvis opsparingsgrundlaget er 125.000 kr.

År

Lønmodtagere

Inbetalingssats

2018

4 % x (125.000 – 100.000) / (150.000 – 100.000))=

2 %

2019

5 % x (125.000 – 100.000) / (150.000 – 100.000))=

2,5 %

2020

6 % x (125.000 – 100.000) / (150.000 – 100.000))=

3 %

2021

7 % x (125.000 – 100.000) / (150.000 – 100.000))=

3,5 %

2022

8 % x (125.000 – 100.000) / (150.000 – 100.000))=

4 %

2023

9 % x (125.000 – 100.000) / (150.000 – 100.000))=

4,5 %

2024

10 % x (125.000 – 100.000) / (150.000 – 100.000))=

5 %



Årlige indbetalingssatser, hvis opsparingsgrundlaget er 125.000 kr.

År

Selvstændigt erhvervsdrivende

Indbetalingssats

2018

2 % x (125.000 – 100.000) / (150.000 – 100.000))=

1 %

2019

3 % x (125.000 – 100.000) / (150.000 – 100.000))=

1,5 %

2020

4 % x (125.000 – 100.000) / (150.000 – 100.000))=

2 %

2021

5 % x (125.000 – 100.000) / (150.000 – 100.000))=

2,5 %

2022

6 % x (125.000 – 100.000) / (150.000 – 100.000))=

3 %


Hvilke indbetalingssatser skal medarbejderen betale, hvis opsparingsgrundlaget både består af lønindtægter og overskud fra selvstændig virksomhed.

Hvis medarbejderens opsparingsgrundlag er over 100.000 kr., og består af både lønindtægter og overskud fra egen virksomhed, skal han/hun indbetale for hver andel for sig. Det vil sige:

• Satsen for lønmodtagere/privat for den del af opsparingsgrundlaget, som stammer fra lønindtægten.
• Satsen for selvstændigt erhvervsdrivende for den del af opsparingsgrundlaget, der stammer fra skattepligtigt overskud af egen virksomhed.
 
Se loven her

Hvor skal der indbetales til?
Det står umiddelbart én frit for, hvortil man vil betale. Det skal dog være til en pensionsordning, der er oprettet i en pensionskasse omfattet af lov om forsikringsvirksomhed, et livs- eller pensionsforsikringsselskab, der har finanstilsynets tilladelse til at drive forsikringsvirksomhed, det kan godt være udenfor Grønland, eller i et pengeinstitut, der har hjemsted eller fast driftssted i Grønland og har Finanstilsynets tilladelse til at drive pengeinstitutvirksomhed her i landet.

Se loven her

Hvad sker der, hvis medarbejderen ikke overholder loven om obligatorisk pension?
Hvis medarbejderen ikke sørger for at overholde loven om obligatorisk pensionsordning, vil Skattestyrelsen udstede nyt skattekort, hvor de manglende indbetalinger vil blive opkrævet som et tillæg til trækprocenten. Hvis Skattestyrelsen er bekendt med, at medarbejderen har en eksisterende brugbar pensionsordning, overfører Skattestyrelsen de opkrævede beløb til denne ordning. Er Skattestyrelsen ikke bekendt med en sådan ordning, opretter Skattestyrelsen en ny Obligatorisk Pension i medarbejderens navn.

Se loven her

Hvor meget forhøjes trækprocenten, hvis man ikke overholder lov om obligatorisk pension?
Medarbejderens trækprocent forhøjes med en procentsats, der svarer til de gældende indbetalingssatser i det år, hvor forhøjelsen sker. Det vil sige at trækprocenten for fx en medarbejder i 2019 kan forhøjes med 5 % og i 2020 med 6 %, hvis medarbejderen i 2018 ikke har oprettet en pensionsordning, eller hvis indbetalingerne ikke er på niveau med den indbetalingssats, som er gældende for 2018.

For selvstændigt erhvervsdrivende gælder, at trækprocenten vil kunne forhøjes med henholdsvis 3 % i 2019 og 4 % i 2020. Eftersom indbetalingssatserne forhøjes med 1 % hvert år mod henholdsvis 2022 for selvstændigt erhvervsdrivende og 2024 for lønmodtagere, vil trækprocenten ligeledes blive yderligere forhøjede de følgende år, hvis medarbejderen stadigvæk ikke har oprettet en pensionsordning og fået foretaget tilstrækkelige indbetalinger. Manglende indbetaling til en pensionsordning kan derfor medfører betydelige forhøjelser af medarbejderens trækprocent.

Se loven her