Nr. 1 af 21.06.1986 om skattemæssige afskrivninger m.v.

Skattedirektoratets cirkulære nr. 1 af 21. juni 1986 om skattemæssige afskrivninger m.v.
(Gældende til og med indkomståret 2000)


A. Indledende bemærkninger


Ved Grønlands Hjemmestyres bekendtgørelse nr. 18 af 9. juni 1986 om skattemæssige afskrivninger m.v. har man, med hjemmel i landstingslov nr. 5 af 19. maj 1979 om indkomstskat § 17, nr. 1, som senest er ændret ved landstingslov nr. 3 af 5. juni 1986, genindført det frie afskrivningssystem fra og med indkomståret 1986, således at det periodiserede afskrivningssystem, fastsat ved Grønlands Hjemmestyres bekendtgørelse nr. 35 af 20. december 1985 om skattemæssige afskrivninger m.v., som gældende fra og med indkomståret 1986, er ophævet med tilbagevirkende kraft.


I forhold til de tidligere gældende regler, som er indeholdt i Grønlands Landsstyres bekendtgørelse nr. 9 af 26. juni 1979 om skattemæssige afskrivninger m.v. og cirkulære nr. 14 af 25. juni 1980 om ændring af samme, er der foretaget følgende ændringer:


I. Adgangen til at afskrive på maskiner, inventar og lignende driftsmidler i beboelsesbygninger og sommerhuse er ophævet, jfr. bekendtgørelsens § 1, stk. 3. I lighed med tidligere er der fortsat ikke adgang til at afskrive på beboelsesbygninger og sommerhuse.


II. Adgangen til at afskrive på fast ejendom beliggende uden for Grønland er ophævet, jfr. bekendtgørelsens § l, stk. 4.


III. En ved skade udbetalt forsikrings- eller erstatningssum, der overstiger den uafskrevne del af formuegodets anskaffelsessum, beskattes i det indkomstår beløbet kan opgøres, jfr. bekendtgørelsens § 12, stk. 2.


IV. Adgangen til at fratrække kurstab ved opgørelsen af fortjeneste eller tab på afskrivningsberettigede formuegoder bortfalder, jfr. landstingslov nr. 3 af 5. juni 1986 om indkomstskat § 25 A, stk. 1, dog først med virkning fra og med 1. juli 1986.



B. De afskrivningsberettigede formuegoder


1. I henhold til bekendtgørelsens § 1 finder reglerne anvendelse på maskiner, inventar og lignende driftsmidler, skibe, bygninger, ombygningsudgifter på lejede lokaler, goodwill, tidsbegrænsede rettigheder samt tilslutningsudgifter, forudsat at de nævnte formuegoder anvendes erhvervsmæssigt.


2. Som driftsmidler, jfr. bekendtgørelsens § 1, nr. 1, betragtes, foruden maskiner og inventar, f.eks. værktøj samt biler og andet rullende materiel. Driftsmidler i beboelsesbygninger og sommerhuse er ikke omfattet af afskrivningsbekendtgørelsen, jfr. § l, stk. 3, og kan således ikke afskrives. Driftsmidler i øvrige ejendomme beliggende uden for Grønland kan derimod fortsat afskrives.


Reglerne finder anvendelse på skibe til erhvervsmæssig brug, jfr. bekendtgørelsens § 1, nr. 2. Skibe, der benyttes til udelukkende private formål, såsom lystfartøjer og lignende, kan ikke gøres til genstand for skattemæssige afskrivninger. I henhold til bekendtgørelsens § l, stk. 3 og 4 er beboelsesbygninger, sommerhuse samt bygninger beliggende uden for Grønland ikke omfattet af afskrivningsreglerne, men landsstyret, eller den landsstyret bemyndiger dertil, kan, når særlige grunde taler derfor, meddele tilladelse til afskrivning på disse ejendomme.


3. Bortset fra ovennævnte bygninger omfatter afskrivningsadgangen alle bygninger, der anvendes erhvervsmæssigt, jfr. bekendtgørelsens § 1, nr. 3, f.eks. driftsbygninger inden for fåreavl, fiskeri, håndværk, industri, butikshandel, hotel- og restaurationsvirksomhed, biografer samt kontor- og lagerlokaler.


4. Såfremt bygningen efter sin art må betragtes som et eenfamiliehus eller anden beboelsesbygning, kan der ikke afskrives, uanset om bygningen anvendes til erhvervsmæssig virksomhed, f.eks. at eenfamiliehuset indrettes til kontor.


5. Afskrivningsadgangen omfatter endvidere særlige installationer i de afskrivningsberettigede bygninger. Som særlige installationer betragtes installationer, der har en fastere forbindelse med bygninger og tjener disse som sådan, f.eks. centralvarmeanlæg, elevatorer, oliefyringsaggregater og -tanke, fjernsynsantenneanlæg og el- og gaskomfurer, køleskabe og vaskemaskiner.


6. Endelig kan afskrivning foretages på udgifter til udgravninger, veje, gårdspladser, parkeringspladser, hegn og lignende under forudsætning af, at de nævnte udgravninger m.v. er beliggende i eller i umiddelbar tilknytning til en afskrivningsberettiget bygning, og at de tjener driften af denne bygning.


7. Udgifter til egentlige ombygninger og særindretninger af lejede lokaler kan afskrives i medfør af bekendtgørelsens § 1, nr. 4. Almindelige vedligeholdelsesudgifter, som tjener den erhvervsmæssige drift, og som lejer afholder, kan fratrækkes som driftsomkostninger.


8. Anskaffelsessummen for goodwill, der udnyttes erhvervsmæssigt, kan afskrives, jfr. bekendtgørelsens § 1, nr. 5. Goodwill kan defineres som værdien af, at der foreligger en igangværende virksomhed med kundekreds, forretningsforbindelser m.v. Selvom køberen driver virksomhed i en helt anden branche end sælgeren, og således ikke overtager nogen kundekreds, men i virkeligheden udreder vederlag for retten til at benytte lokalerne, kan vederlaget alligevel afskrives fuldt ud. Men det er en forudsætning for afskrivning, at de overtagne lokaler anvendes erhvervsmæssigt.


Hvis parterne i forbindelse med en aftale om overdragelse af flere arter af formuegoder, f.eks. en ejendom med tilhørende driftsmidler og goodwill, har fordelt overdragelsessummen mellem disse formuegoder, lægges denne fordeling normalt til grund, men skattemyndighederne er dog ikke ubetinget bundet af parternes aftale, og kan, når omstændighederne taler derfor, omfordele købesummen på de enkelte aktiver.


9. Afskrivning på vederlag for tidsbegrænsede rettigheder, d.v.s. retten ifølge en udbytte-, forpagtnings- eller lejekontrakt samt patentret, forfatter- og kunstnerret, ret til mønster, varemærke og på know how og lignende, kan ligeledes afskrives, jfr. bekendtgørelsens § 1, nr. 6. Er rettigheden skabt af den skattepligtige selv, kan den ikke afskrives.


10. Vederlag, der ydes for tilslutning til offentligt eller privat ejet anlæg, som har erhvervsmæssig betydning for en virksomhed eller en afskrivningsberettiget bygning, kan afskrives i medfør af bekendtgørelsens § 1, nr. 7.


Det drejer sig f.eks. om afgift for tilslutning til vandforsyningsanlæg, kloakanlæg, elektricitetsanlæg og andre former for kraftforsyningsanlæg, fjernvarmeanlæg og telefonanlæg.


Hvis tilslutningen tjener såvel et erhvervsmæssigt som et privat formål, er det alene den til den erhvervsmæssige anvendelse svarende del af tilslutningsafgiften, der kan afskrives.


Tilslutningsafgifter vedrørende ubebyggede grunde kan ikke afskrives. Først når der eksempelvis er afsluttet et byggeri af erhvervsmæssig karakter, kan afgiften afskrives.


11. Udgiften til etablering, forsøg, forskning, rationalisering, grundforbedring og lignende udgifter af betydning for indkomsterhvervelsen er ikke direkte omfattet af bekendtgørelsens anvendelsesområde, men landsstyret, eller den landsstyret bemyndiger dertil, kan tillade, at sådanne udgifter fradrages i den skattepligtige indkomst, jfr. bekendtgørelsens § 1, stk. 2.


12. Bekendtgørelsens regler gælder for alle arter af erhvervsvirksomheder og for både selvstændige erhvervsdrivende og lønmodtagere. Reglerne er ens for alle formuegoder, der benyttes erhvervsmæssigt.


13. Hvis en virksomhed ejes af et aktie- eller anpartsselskab, foretages afskrivningen af selskabet. Aktionærerne eller anpartshaverne kan ikke afskrive deres anpart af selskabets formuegoder. Hvis en virksomhed derimod ejes af et interessentskab eller et andet selskab, som ikke er et selvstændigt skattesubjekt, foretages afskrivningen af interessenterne.


Interessenterne kan fordele afskrivningen forskelligt. Selv om interessenter afskriver på samme måde, kan det forekomme, at afskrivningsbeløbene er forskellige, fordi anskaffelsessummen for formuegoderne er forskellige. Dette er f.eks. tilfældet, når en eneindehaver optager en kompagnon i virksomheden mod, at denne betaler et beløb for driftsmidler, bygninger og rettigheder, som overstiger den tidligere eneindehavers anskaffelsessum med fradrag af foretagne afskrivninger.


 


C. Formuegoder, der udelukkende benyttes erhvervsmæssigt


14. Reglerne i bekendtgørelsens afsnit I omhandler formuegoder der udelukkende anvendes erhvervsmæssigt. Hvis formuegoderne udelukkende anvendes til private formål, kan der ikke afskrives. Benyttes formuegoderne både til erhvervsmæssige og til private formål, anvendes de særlige afskrivningsregler i bekendtgørelsens afsnit II.


15. Der er kun tale om erhvervsmæssigt benyttede driftsmidler, hvis de anvendes i den pågældendes eget erhverv eller er udlejet. Det er ejerens brug af driftsmidlet, der er afgørende for, om det anses for at være udelukkende erhvervsmæssigt benyttet. At ejeren stiller et driftsmiddel til rådighed, f.eks. for en ansat til dennes private benyttelse, berøver ikke driftsmidlets karakter af at være udelukkende erhvervsmæssigt anvendt.


Driftsmidler i et aktie- eller anpartsselskab benyttes altid udelukkende erhvervsmæssigt i forhold til selskabet, også selv om selskabets hovedaktionær/ hovedanpartshaver eller andre benytter det privat.


16. Driftsmidler i et interessentskab afskrives efter afsnit I i bekendtgørelsen, når den pågældende interessent alene benytter driftsmidlet erhvervsmæssigt, men efter afsnit II, når han tillige benytter det privat.


Er det kun den ene af interessenterne, der benytter driftsmidlet såvel erhvervsmæssigt som privat, skal han afskrive efter reglerne i afsnit II, medens de øvrige interessenter skal afskrive efter afsnit I.


17. Når et formuegode udelukkende benyttes erhvervsmæssigt, kan hele anskaffelsessummen fratrækkes i den skattepligtige indkomst. Fradraget kan tidligst foretages i anskaffelsesåret og skal senest foretages i afståelsesåret, men inden for disse rammer kan den skattepligtige (ejeren af formuegodet) frit vælge, hvorledes han vil fordele fradraget. Han kan fratrække hele anskaffelsessummen i anskaffelsesåret eller i et senere år, eller han kan fordele fradraget over en årrække. Han kan fratrække varierende beløb hvert år, ligesom han kan undlade at afskrive i et eller flere år.


18. Hvis den skattepligtige ejer flere afskrivningsberettigede formuegoder, kan han afskrive det enkelte formuegode særskilt, eller han kan afskrive grupper/ samtlige formuegoder med et bestemt beløb eller en bestemt procent. Når et afskrivningsberettiget formuegode afstås, skal der foretages en opgørelse af fortjeneste eller tab på dette formuegode. Hvis der har været afskrevet på grupper/ samtlige formuegoder under eet, må det derfor beregnes, hvor stor en del af afskrivningen, der vedrører det afståede formuegode.


Hvis den skattepligtige ikke udtrykkelig har oplyst andet i sine selvangivelser, fordeles de foretagne afskrivninger forholdsmæssigt på de forskellige formuegoder.


19. Det er formuegodets faktiske anskaffelsessum, der kan afskrives på, d.v.s. købesum, incl. told, fragt, montering o.s.v. Finansieringstillæg i anledning af køb på kredit behandles som et tillæg til købesummen.


Udgifter til forbedring af et formuegode behandles på samme måde som købesummen. Der er kun tale om forbedring, hvis formuegodet bliver i bedre stand end ved erhvervelsen, jfr. bekendtgørelsens § 11. Hvis det ikke forbedres, kan udgiften fratrækkes fuldt ud som en vedligeholdelsesudgift, jfr. § 17 i landstingslov om indkomstskat.


Hvis der i forbindelse med køb af et formuegode eller senere afholdes udgifter til prioritering, herunder kurstab, kan disse ikke medregnes til anskaffelsessummen eller til forbedringsudgiften, medmindre landsstyret, eller den landsstyret bemyndiger dertil, giver tilladelse til det, jfr. bekendtgørelsens § 15.


Såfremt den skattepligtige i forbindelse med anskaffelse af et formuegode har modtaget rente- og afdragsfrie lån i henhold til landstingsforordning om erhvervsstøtte, skal det rente- og afdragsfri lån fragå i anskaffelsessummen. Kræves lånet senere helt eller delvist tilbagebetalt, forhøjes anskaffelsessummen med det tilbagebetalte beløb, jfr. bekendtgørelsens § 15, stk. 2.


20. Udgangspunktet for opgørelsen af den skattemæssige afståelsessum er salgssummen for formuegodet. Herfra trækkes omkostningerne ved salget. Hvis kun en del af salgssummen berigtiges kontant, vil der ikke kunne indrømmes kursnedslag på restfordringen, jfr. § 25 A, stk. 1 i landstingslov om indkomstskat.


Den skattemæssige afståelsessum er derfor den nominelle salgssum med fradrag af salgsomkostninger.


21. Efter bekendtgørelsens § 3, stk. 1 er leveringstidspunktet afgørende for, hvornår driftsmidler og skibe anses for anskaffet. Bestemmelsen om, at levering skal have fundet sted, indebærer ikke, at driftsmidlet skal være overgivet til køberen eller opstillet hos denne.


Det er tilstrækkeligt til at anse driftsmidlet som leveret, at det er overdraget på en sådan måde, at risikoen for driftsmidlets hændelige undergang er overgået til køberen.


22. Det er imidlertid en forudsætning for afskrivning, at driftsmidlet er anskaffet for at indgå i virksomhedens drift, og der skal være tale om levering af et færdigt driftsmiddel til en igangværende virksomhed. Tilvirkes driftsmidlet i virksomheden, skal det være færdigt til brug i den igangværende virksomhed, før end der kan afskrives.


Med hensyn til forbedringsudgifter er det afgørende, hvornår udgiften er afholdt.


23. En bygning betragtes som anskaffet, når den er erhvervet til overtagelse ved en endelig og bindende aftale, eller - hvis bygningen opføres af den skattepligtige selv - når den er fuldført, jfr. bekendtgørelsens § 3, stk. 2.


24. Hvis et afskrivningsberettiget formuegode afstås for et større beløb end den uafskrevne del af anskaffelsessummen, foreligger der en fortjeneste, som skal medregnes i den skattepligtige indkomst for afståelsesåret.


Hvis hele anskaffelsessummen er afskrevet, er fortjenesten lig med afståelsessummen. Fortjenesten er skattepligtig, selv om der eventuelt ikke har været afskrevet på formuegodet - i så fald vil der dog kun foreligge fortjeneste, hvis afståelsessummen er større end anskaffelsessummen.


Beskatningen sker på denne måde, uanset om formuegodet er erhvervet af den skattepligtige som led i hans næringsvej eller i spekulationsøjemed.


25. Hvis et formuegode afstås for et mindre beløb end den uafskrevne del af anskaffelsessummen, foreligger der et tab, som kan fratrækkes i den skattepligtige indkomst for afståelsesåret. Der kan naturligvis kun opstå et tab ved afståelsen, hvis hele anskaffelsessummen ikke tidligere er fratrukket.


26. Når en afskrivningsberettiget bygning nedrives, kan der efter bekendtgørelsens § 4, stk. 3 foretages et nedrivningsfradrag, således at den uafskrevne del af anskaffelsessummen altid kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.


Beløb, som den skattepligtige modtager ved salg af materialer m.v. fra den nedrevne bygning, skal dog fragå i det beløb, der kan fradrages.



D. Formuegoder, der både benyttes erhvervsmæssigt og privat


a. Afskrivning på driftsmidler, skibe m.v.


27. Såfremt driftsmidler, skibe m.v. anvendes til både erhvervsmæssige og private formål, kan der foretages afskrivning efter forholdet mellem den erhvervsmæssige og den samlede benyttelse af driftsmidlet m.v.


Kriteriet for, at der kan foretages afskrivning, er dog, at den erhvervsmæssige benyttelse udgør mindst halvdelen af den samlede benyttelse, jfr. bekendtgørelsens § 5, stk. 3.


28. Anskaffelsessummen for blandede driftsmidler kan fratrækkes som forholdet mellem den erhvervsmæssige og den samlede benyttelse.


Som udtryk for benyttelse, kan man for biler anvende antallet af kørte kilometer, henholdsvis erhvervsmæssigt og i alt. For andre driftsmidler m.v. må man benytte den anvendte tid eller lignende som grundlag for fordelingen.


29. Hvis en bil f.eks. er købt i år 1 for kr. 30.000, og der i dette år er kørt i alt 15.000 km., hvoraf 10.000 km. er erhvervsmæssig kørsel, kan ejeren for år 1 i sin indkomstopgørelse fratrække:


10.000/15.000 x kr. 30.000 = kr. 20.000


Et eventuelt ikke afskrevet beløb kan fratrækkes i et af de efterfølgende indkomstår. Dog vil den andel af anskaffelsessummen, der kan fratrækkes, afhænge af benyttelsesgraden i det år, hvor der ønskes foretaget afskrivning. Såfremt der i år 1 kun er afskrevet kr. 10.000, vil der ved en uændret fordeling i år 2 kunne afskrives restbeløbet kr. 10.000.


30. Er fordelingen imidlertid ændret til, at den erhvervsmæssige benyttelse nu kun andrager halvdelen, kan der kun afskrives på den del af anskaffelsessummen, der svarer til forholdet mellem den erhvervsmæssige og den samlede benyttelse i det pågældende indkomtår. Ejeren kan så for år 2 fratrække:


50 % af ansk. sum kr. 30.000 = kr. 15.000


- heraf fratrukket i år 1 - 10.000


kr. 5.000


31. Ændres den erhvervsmæssige benyttelse i år 3 igen til 2/3, kan der for dette indkomstår fratrækkes yderligere kr. 5.000, idet der i år 1 og 2 kun er fratrukket afskrivning med ialt kr. 15.000.


32. Hvis ejeren har fratrukket det beløb, der svarer til den erhvervsmæssige benyttelse, fuldt ud, skal der ikke ske beskatning, selv om den erhvervsmæssige benyttelse formindskes. Beskatningen sker da først i forbindelse med salg eller anden afståelse.


33. Et blandet driftsmiddel medtages i formueopgørelsen med den fulde anskaffelsessum med fradrag af de foretagne afskrivninger på den del af formuegodet, der benyttes erhvervsmæsigt.


Hvis en bil f.eks. er købt i år 1 for kr. 30.000, og den erhvervsmæssige andel udgør halvdelen, vil der ved formueopgørelsen, med en foretaget afskrivning på kr. 10.000 i år 1, være at medregne:


Anskaffelsessum kr. 30.000


Heraf afskrevet på den erhvervs-


mæssige andel - 10.000


kr. 20.000


34. Når et blandet driftsmiddel sælges, kan der ikke længere afskrives herpå, og der skal i afståelsesåret foretages en opgørelse af fortjeneste henholdsvis tab.


35. Fortjeneste foreligger, hvor afståelsessummen overstiger den uafskrevne del af anskaffelsessummen. I så fald skal den del, der svarer til forholdet mellem det afskrevne beløb og anskaffelsessummen, medregnes til den skattepligtige indkomst.


Hvis den førnævnte bil, der er anskaffet for kr. 30.000, er afskrevet fuldt ud med kr. 20.000, og herefter sælges for kr. 19.000, udgør fortjenesten:


Salgssum kr. 19.000


Anskaffelsessum kr. 30.000


- afskrevet - 20.000 - 10.000


Fortjeneste kr. 9.000


Heraf skal flg. beløb dog kun henregnes til opgørelsen af den skattepligtige indkomst:


20.000/30.000 x kr. 9.000 = kr. 6.000


36. Hvis adgangen til at afskrive på et blandet driftsmiddel ikke har været benyttet, kan ingen del af en eventuel fortjeneste beskattes, idet ovennævnte brøk og multiplikation giver resultatet kr. 0.


37. Er afståelsessummen for et blandet driftsmiddel mindre end den uafskrevne del af anskaffelsessummen, foreligger der et tab, som kan fratrækkes i den skattepligtige indkomst. Fradraget, sammenlagt med de foretagne afskrivninger, kan dog ikke overstige det beløb, som kunne være afskrevet.


Hvis den førnævnte bil, der er anskaffet for kr. 30.000, og afskrevet med kr. 5.000, afhændes for kr. 19.000, udgør tabet:


Salgssum kr. 19.000


Anskaffelsessum kr. 30.000


- afskrevet - 5.000 - 25.000


Tab kr. 6.000


Hvis 2/3 af bilens benyttelse i et indkomstår har været erhvervsmæssig, vil der maksimalt kunne afskrives kr. 20.000, når anskaffelsessummen er kr. 30.000.


Da tabet, kr. 6.000, sammenlagt med den faktiske afskrivning på kr. 5.000, ialt kr. 11.000, er mindre end det beløb, der kunne være afskrevet, kan ovennævnte opgjorte tab på kr. 6.000 fradrages fuldt ud i indkomstopgørelsen.


Hvis der slet ikke havde været afskrevet på bilen, udgør tabet:


Salgssum kr. 19.000


Anskaffelsessum kr. 30.000


- afskrevet - 0 - 30.000


Tab kr. 11.000


Da tabet er mindre end det beløb, der kunne være afskrevet ved en erhvervsmæssig anvendelse på 2/3, kan det fratrækkes i indkomstopgørelsen.


Hvis afståelsessummen derimod havde været kr. 6.000, ville tabet ved en erhvervsmæssig anvendelse på 2/3 udgøre:


Salgssum kr. 6.000


Anskaffelsessum kr. 30.000


- afskrevet - 0 - 30.000


Tab kr. 24.000


Da dette tab imidlertid overstiger det beløb, der kunne være afskrevet (kr. 20.000 = 2/3) med kr. 4.000, vil der kun kunne fratrækkes et beløb på kr. 20.000 i indkomstopgørelsen.


b. Afskrivning på bygninger


38. Afskrivning på blandede bygninger foretages i princippet på samme måde som for blandede driftsmidler, skibe m.v.


Ved opgørelse af, hvad der kan afskrives på en blandet bygning, benyttes bygningens etageareal, således at den del af anskaffelsessummen, der svarer til forholdet mellem det erhvervsmæssigt benyttede etageareal og hele bygningens etageareal, kan afskrives. Afskrivning kan dog kun foretages, hvis mindst halvdelen af bygningens etageareal i det pågældende indkomstår benyttes erhvervsmæssigt.


Udgør det erhvervsmæssigt benyttede areal ikke halvdelen, vil der dog altid kunne foretages afskrivning, hvis mindst 100 kvm. benyttes erhvervsmæssigt.


39. Anskaffelsessummen opgøres på samme måde som nævnt vedr. driftsmidler, skibe m.v.


40. Det er endvidere en betingelse for, at en blandet ejendom er afskrivningsberettiget, at ejendommen ikke har karakter af at være en beboelsesejendom.


41. Ved opgørelse af, hvad der kan afskrives, indgår hele bygningens etageareal i beregningen med samme vægt, hvilket bl.a. indebærer, at særlige installationer og udgravninger m.v. afskrives sammen med den bygning, det hører til.


Som følge heraf kan anskaffelsessummen for installationer m.v. kun fratrækkes med en forholdsmæssig del, selv om installationen udelukkende har betydning for den erhvervsmæssige drift. Omvendt vil en installation, der kun tjener den private sfære, kunne indgå i fordelingen.


På samme måde forholdes, hvor der er afholdt forbedringsudgifter på bygningen.


42. Såfremt den erhvervsmæssige benyttelse ændres, således at det erhvervsmæssigt benyttede etageareal ikke længere udgør mindst halvdelen eller mindst 100 kvm., kan der ikke længere foretages afskrivning. Opgørelse af fortjeneste henholdsvis tab foretages dog først i forbindelse med salg eller anden afståelse.


Hvis det erhvervsmæssigt benyttede etageareal stadig udgør mindst halvdelen af bygningens samlede etageareal eller mindst 100 kvm., kan afskrivningen fortsættes uændret.


43. Såfremt en større del af bygningens samlede etageareal benyttes erhvervsmæssigt, kan de maksimale afskrivninger forøges tilsvarende.


44. Overgår en ejendom til udelukkende privat anvendelse, skal der foretages en opgørelse af fortjeneste henholdsvis tab, jfr. bekendtgørelsens § 10, stk. 2. Som afståelsessum anvendes ejendommens samlede værdi i handel og vandel.


45. Fortjeneste henholdsvis tab på en blandet bygning opgøres i det indkomstår, hvor bygningen er afhændet eller overgået til udelukkende privat anvendelse.


Opgørelse af fortjeneste henholdsvis tab opgøres efter samme retningslinier som for blandede driftsmidler, skibe m.v.


46. I bekendtgørelsens § 7, stk. 3 er der hjemlet adgang til at foretage fradrag, såfremt en blandet bygning nedrives, før den afskrivningsberettigede del af anskaffelsessummen er fratrukket fuldt ud. Et sådant fradrag, sammenlagt med de foretagne afskrivninger, kan dog ikke overstige, hvad der kunne være afskrevet. Salgssummen for nedrivningsmaterialer m.v. reduceres i opgørelsen af omhandlede fradrag.



E. Almindelige bestemmelser


47. Der gælder en række fælles bestemmelser for alle formuegoder, der omfattes af bekendtgørelsen, eller for en del af disse. I det foregående er udelukkende omtalt erhvervelse og afståelse af formuegoder ved køb og salg. Ved erhvervelse og afståelse på anden måde end ved køb og salg anvendes følgende regler:


48. Afståelse af formuegoder ved arv og ved skifte mellem ægtefæller, tillægges ikke skattemæssig virkning. Som følge heraf indtræder (succederer) erhververen i afdødes eller ægtefællens stilling med hensyn til afskrivningerne, jfr. bekendtgørelsens § 8.


Formuegoderne behandles på samme måde, som om de var erhvervet af arvingen eller den efterlevende ægtefælle til de tidspunkter og de beløb, hvortil de er erhvervet af afdøde eller den efterlevende ægtefælle, og eventuelle afskrivninger anses som foretaget af erhververen.


49. En efterlevende ægtefælle, der i umiddelbar forbindelse med dødsfaldet overtager fællesboet til hensidden i uskiftet bo eller får boet udlagt uden skiftebehandling, indtræder ligeledes i afdødes stilling med hensyn til afskrivningerne.


Hvis der skiftes, efter af den længstlevende ægtefælle har siddet i uskiftet bo, får også de skattemæssige afskrivninger, der er foretaget af den længstlevende ægtefælle, skattemæssig virkning for arvingen.


Bestemmelsen om erhvervelse af formuegoder ved skifte mellem ægtefæller anvendes både ved skifte i anledning af den ene ægtefælles død og ved skifte i begges levende live i anledning af skilsmisse, separation eller faktisk samlivsophævelse.


50. Erhvervelse og overdragelse af formuegoder ved gave eller arveforskud sidestilles med køb og salg, jfr. bekendtgørelsens § 9. Som købs- og salgssum betragtes formuegodets værdi i handel og vandel på overdragelsestidspunktet.


Gaver, der ydes til børn, forældre og visse andre nærtbeslægtede, er efter landstingslovens § 24, nr. 3 skattefri for modtageren.


Gaver til andre end nærtbeslægtede er derimod indkomstskattepligtige, jfr. lovens § 14, stk. 1, nr. 2.


Som følge heraf skal der i alle disse tilfælde foretages en vurdering af gavens værdi på overdragelsestidspunktet, og hvis gaven består i afskrivningsberettigede formuegoder, vil værdiansættelsen få betydning både for indkomstopgørelsen og i relation til afskrivningerne.


51. Ændring i benyttelsen af formuegoder fra udelukkende privat til hel eller delvis erhvervsmæssig benyttelse, eller andre ændringer inden for disse 3 grupper, anses i skattemæssig henseende for salg og køb af det pågældende formuegode. Som salgs- og købssum betragtes værdien i handel og vandel på overførselstidspunktet.


52. Overførsel af skibe, maskiner, inventar og lignende formuegoder fra udlandet eller Danmark og Færøerne sidestilles med køb, ligesom overførsel fra Grønland til udlandet eller Danmark og Færøerne sidestilles med salg. Også i denne forbindelse betragtes værdien i handel og vandel som salgs- og købssum.


53. Specielt for formuegoder, der benyttes erhvervsmæssigt uden for Grønland, gælder, at sådanne senest betragtes som afstået på tidspunktet for den fulde skattepligts ophør, og værdien i handel og vandel betragtes som salgssum, jfr. bekendtgørelsens § 10, stk. 4. Fortjenesten kan dog ikke overstige de foretagne afskrivninger.


54. Ved totalskade og ekspropriation sidestilles den eventuelt udbetalte forsikrings- eller erstatningssum med en salgssum, jfr. §§ 12 og 13 i bekendtgørelsen.


55. Ved delskade skal en eventuel forsikrings- eller erstatningssum fratrækkes i den uafskrevne del af anskaffelsessummen.


Et eventuelt negativt beløb skal medregnes i den skattepligtige indkomst for det år, hvor skaden er sket. Bestemmelsen skal sammenholdes med bekendtgørelsens § 11, stk. 3, hvoraf det fremgår, at i det tilfælde, hvor et formuegode har lidt skade, anses kun udgifter, der sætter formuegodet i bedre stand end før skadens indtræden, som forbedringsudgifter.


Det betyder, at de udgifter, der medgår til reparation af formuegodet, kan fratrækkes i den skattepligtige indkomst som vedligeholdelsesudgifter.


56. I bekendtgørelsens § 14, stk. 1 er der hjemmel for landsstyret, eller den landsstyret bemyndiger dertil, til at tillade, at den skattepligtige fortjeneste ved afståelse af formuegoder ikke medregnes i den skattepligtige indkomst for afståelsesåret.


En sådan tilladelse er betinget af, at der inden udløbet af det indkomstår, der følger efter afståelsen, anskaffes et tilsvarende formuegode, som det afståede. Der er dog mulighed for forlængelse af denne frist. Det er endvidere en betingelse, at den skattepligtige fortjeneste medregnes i den skattepligtige indkomst for det år, hvor genanskaffelse sker.


Ansøgning om anvendelse af bestemmelsen skal indgives senest samtidig med udløbet af fristen for indgivelse af selvangivelse for afståelsesåret. Hvis den skattepligtige ikke opfylder de nævnte betingelser, skal fortjenesten medregnes i den skattepligtige indkomst for afståelsesåret.


57. Hvis den skattepligtige ikke rettidig har indgivet selvangivelse, kan han ikke foretage afskrivninger, som overstiger normale driftsmæssige afskrivninger, medmindre Skatterådet giver tilladelse dertil, ligesom den skattepligtige, efter udløbet af fristen for indgivelse af selvangivelsen, kun med Skatterådets tilladelse kan ændre de foretagne afskrivninger, jfr. bekendtgørelsens § 16. Der kan heller ikke foretages afskrivninger, hvis dette er undladt i selvangivelsen.


En ansøgning om at foretage større afskrivninger for at udligne en indkomstforhøjelse, foretaget af skattemyndighederne, kan ikke forventes imødekommet.


58. Alle formuegoder, der omfattes af afskrivningsbekendtgørelsen, skal ved formueopgørelsen ansættes til den nedskrevne værdi, jfr. bekendtgørelsens § 17.


59. Den skattepligtige skal ved indgivelse af selvangivelse oplyse anskaffelsessum og -tidspunkt for de formuegoder, der er anskaffet i løbet af indkomståret.


Der skal endvidere gives oplysninger om omfanget af den erhvervsmæssige benyttelse i indkomståret og om salgssummen for de afskrivningsberettigede formuegoder, der er solgt i løbet af indkomståret. Skattedirektoratet udarbejder skemaer, der skal benyttes ved afgivelsen af oplysningerne, jfr. bekendtgørelsens § 18.


Kun i tilfælde, hvor tilsvarende oplysninger er indeholdt i et selvangivelsen vedlagt regnskab, kan udfyldelse af de Skattedirektoratet udarbejdede skemaer undlades.


 


F. Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser


60. Afskrivningsberettigede formuegoder, der er anskaffet før 1. januar 1986, men ikke fuldt ud afskrevet, overføres til afskrivning efter reglerne i nærværende bekendtgørelse. Formuegoder der er afskrevet fuldt ud overføres til kr. 0.


61. Reglen i bekendtgørelsens § 19, stk. 3 bestemmer, at fortjeneste på fast ejendom beliggende uden for Grønland skal opgøres efter bekendtgørelsens regler, uanset afskrivning ikke kan finde sted på disse ejendomme. De omhandlede ejendomme anses for afstået senest på tidspunktet for den fulde skattepligts ophør.


Afståelsen fastsættes i disse tilfælde til værdien i handel og vandel på tidspunktet for skattepligtens ophør. Fortjenesten kan dog ikke overstige de foretagne afskrivninger.


62. Særligt for beboelsesbygninger og sommerhuse gælder den overgangsregel, at de almindelige afskrivningsregler, herunder opgørelse af fortjeneste, vil finde anvendelse, såfremt der i indkomstår forud for 1986 har været foretaget afskrivning, og ejendommen fortsat er i den skattepligtiges besiddelse den 1. januar 1986, jfr. bekendtgørelsens § 19, stk. 4.


D.v.s. at de skattepligtige, der var omfattet af overgangsreglen i Landsstyrets bekendtgørelse nr. 9 af 26. juni 1979 med senere ændring, fortsat kan afskrive på beboelsesbygninger og sommerhuse som hidtil.


63. Bekendtgørelsens § 19, stk. 5 åbner mulighed for, at den skattepligtige efter ansøgning kan få tilladelse til at ændre de for indkomståret 1985 foretagne afskrivninger. Ansøgning herom skal indgives senest samtidig med udløbet af fristen for indgivelse af selvangivelsen for indkomståret 1986. Ansøgningen indgives til den lokale ligningsmyndighed, der med påtegning fremsender den til Skattedirektoratet.


Baggrunden herfor er, at man vil give de skattepligtige adgang til at ændre de allerede foretagne afskrivninger for indkomståret 1985 under hensyn til, at reglerne om periodisering af skattemæssige afskrivninger for indkomståret 1986 er ophævet.


Overgangsreglen gælder derfor kun for indkomståret 1985.


 




Sidst opdateret den 25. oktober 2005